Nyhedsoverblik

Mand afgået ved døden efter arbejdsulykke

En mand er afgået ved døden efter en arbejdsulykke på sukkerfabrikken i Nakskov.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Ulykken er sket i forbindelse med rensning af nogle transportrør. Da transportrørene skal genmonteres, går noget galt, og manden ender med at sidde fastklemt.

Tidligere på dagen arbejdede både politi og Lolland-Falster Brandvæsen på stedet.

De pårørende er underrettet.