Mor dømt for at slå sin seks uger gamle datter ihjel

Landsretten konkluderer, at en 22-årig mor dræbte sit spædbarn i 2022. Hun idømmes 12 års fængsel.

En lille pige var ikke mere end seks uger gammel, da hendes mor i 2022 slog hende ihjel.

Fredag idømmer Østre Landsret den 22-årige mor June Gry Sørensen fra Lolland 12 års fængsel for drabet.

Samtidig bliver den 23-årige stedfar idømt seks måneders fængsel for medvirken til grov vold ved at have forholdt sig passiv.

Dermed ændres dommen fra Retten i Nykøbing Falster, hvor de begge i maj blev dømt for grov vold med døden til følge og fik fire års fængsel.

Anklagemyndigheden havde anket byrettens dom, da den mente, at moren skulle dømmes for drab og stedfaren for medvirken hertil.

Babyen blev fløjet til Rigshospitalet

Sagen begyndte, da June Gry Sørensen fra parrets lejlighed i en lille by på det sydlige Lolland selv ringede 112 om aftenen den 7. september 2022.

Hun meldte, at hendes datter virkede bleg og livløs.

Læs også
Par reddet ud af brændende rækkehus
Læs også
Par reddet ud af brændende rækkehus

Pigen havde fået flere kraniebrud, adskillige brækkede ribben, en afrevet overlæbe og blødninger, da hun ankom til hospitalet.

Selv om babyen blev fløjet til Rigshospitalet i København med lægehelikopter, stod barnets liv ikke til at redde.

Parret nægter sig skyldige

Ifølge landsretten forholdt stedfaren sig passivt i en afgrænset periode i dagene op til indlæggelsen af spædbarnet.

Han har siddet varetægtsfængslet i sagen i over to år og er fredag blevet løsladt. Det skriver Folketidende.

Læs også
Hunde får psykoser - nu bliver tyggeben trukket tilbage
Læs også
Hunde får psykoser - nu bliver tyggeben trukket tilbage

Mens landsrettens dommere og nævninger var uenige om skyldsspørgsmålet i sagen, var der enighed om, at moren skulle idømmes 12 års fængsel og stedfaren fængsel i seks måneder.

Parret har i sagen nægtet sig skyldige. Ifølge Folketidende er de blevet skilt.


Nyhedsoverblik