Hvert år ansætter Museum Lolland-Falster sommerpersonale til at hjælpe de mange besøgende på deres udstillinger.
Jeg synes, det er en overset ressource, vi har gående, de her 60+’er som ingen vil have.
Som regel har det været ungarbejdere, der har fået tjansen, men i år har museet grebet det anderledes an.
Reventlow-Museet, der er et af Museum Lolland-Falsters fire udstillingssteder, modtog 85 ansøgninger, hvoraf halvdelen var fra folk over 50 år.
Og det var her Gitte Haahr Fornitz, gæste- og eventkoordinator på museet, tog en beslutning.
- Jeg havde faktisk brug for nogle modne medarbejdere med masser af års erfaring. Det her med at kunne tage ejerskab over en opgave, og selv kunne se de detaljer, der gør, at gæsterne får en helhedsoplevelse. Det er utroligt vigtigt for mig og for organisationen i det hele taget, siger hun.
Derfor valgte museet at ansætte en gruppe ældre medarbejdere, som henover sommeren står i museets café og som frontpersonale til at hjælpe gæsterne.
- Jeg synes, det er en overset ressource, vi har gående, de her 60+’ere, som ingen vil have. Det er det mest arbejdende folk, der findes, siger Gitte Haarh Fornitz.
Hos Ældre Sagen hilser man initiativet velkomment.
Ifølge organisationen er det vigtigt, at virksomheder løfter deres samfundsansvar og hjælper seniorer ind på arbejdsmarkedet.
- Vi er i en tid, hvor alle efterspørger arbejdskraft. Hvis der er nogle erfarne mennesker, der gerne vil yde en ekstra indsats, for eksempel når de er gået på pension, så skal man jo tage imod det med kyshånd, og lade dem være en del af arbejdsfællesskabet, siger Michael Teit Jensen, der er vicedirektør i Ældre Sagen.
Møder nye mennesker hver dag
Lise Ravnkilde er 65 år gammel og en af de seniorer, der er blevet ansat til at hjælpe til i sommeren, hvor hun arbejder som tjener og cafémedarbejder på museet.
Hun har før arbejdet på café – det ligger blot omkring 40 år tilbage på CV’et.
Til daglig er hun selvstændig freelancer indenfor journalistik og kommunikation, men hun kiggede ind i en tom kalender i sommerperioden.
- Som journalist møder man jo nye mennesker hele tiden, og det gør man jo også her. Der kommer nye mennesker hver dag. Det synes jeg er sjovt og spændende.
Alderen er ikke et spørgsmål
Selvom arbejdet er et andet, kan Lise Ravnkilde tage sin lange livs- og arbejdserfaring med på jobbet på museet.
I ansøgningsprocessen var der ingen, der satte spørgsmålstegn ved hendes evner grundet hendes alder. Og det var en lettelse, fortæller hun.
- Jo ældre man bliver, jo mere føler man sig overset. Jeg er træt af, at der er så meget fokus på alder.
Derfor var hun glad for, at museet anerkender de ældre medarbejderes evner. Og for Lise Ravnkilde selv, betyder arbejdet også, at hun kan gå hjem med en god følelse i maven.
- Det giver jo det, at jeg er på arbejdsmarkedet og bidrager. Og at jeg får en oplevelse af, at have gjort noget den dag. Og så får jeg nogle gode historier.
Alligevel kunne det mærkes, at skrivebordsstolen er skiftet ud med en masse timer på benene.
- De første par dage kunne jeg da godt mærke, at jeg ikke havde siddet stille foran en computer, men havde løbet op og ned ad trapper hele dagen. Kroppen bliver brugt på en anden måde.