Nyhedsoverblik

Navn på tonstung skulptur afsløret

Den 10. skulptur ud af 12 i kunstværket Dodekalitten på det vestlige Lolland har fået afsløret sit navn ved et større arrangement.

Navnet på skulpturen er Haenir. Det udtales Hænir og er en af aserne i den nordiske mytologi.

Billedhugger Thomas Plesner Birch Kadziola (tv.) afslørede selv skulpturen foran de mange fremmødte den 21. juni.
Billedhugger Thomas Plesner Birch Kadziola (tv.) afslørede selv skulpturen foran de mange fremmødte den 21. juni. Foto: Gitte Andersen

Når Dodekalitten forventes at stå færdigt i 2026, skal kunstværket bestå af 12 sten med udhuggede ansigter.

Derfor har kunstværket også fået navnet Dodekalitten, som betyder tolvstenen på græsk.

Hver sten er syv til ni meter høje, hvor de øverste to meter er ansigter, der vender mod centrum af en cirkel. De vejer hver 25 til 45 tons. 

Rainbow Gospel-koret fra Maribo var inviteret til at synge et par sange ved afsløringen af den 10. stenskulptur ved Dodekalitten i Kragenæs.
Rainbow Gospel-koret fra Maribo var inviteret til at synge et par sange ved afsløringen af den 10. stenskulptur ved Dodekalitten i Kragenæs. Foto: Gitte Andersen