Hvad var det præcist, der skete, da Dronning Margrethe I på vegne af sin søn Oluf 2. knuste middelalderborgen Grimstrup ved Maribo i 1376?
Vi ved, at borgen endte med at brænde op, da Dronningens hær angreb – men en ny udgravning kan nu være med til at kaste nyt lys på et særdeles blodigt kapitel i Danmarkshistorien – tiden, hvor Dronning Margrethe 1. sikrede sig magten i Danmark.
I årene efter 1375 takkede mange danske stormænd nej til at blive styret af Dronning Margrethe, og i stedet ville de have Albrecht af Mecklenburg som konge.
Albrecht gav Margrethe tilnavnet 'Kong Bukseløs' og angreb hende både direkte og indirekte i det brutale opgør om magten, som blandt andet endte med stormen på Grimstrup i 1376. Angrebet kom året efter, hendes far Valdemar Atterdag var død, og hun mere eller mindre modvilligt blev kastet ind i en rolle som Danmarks Formynder.
Gemmer sig i skov
Grimstrup ligger i dag som en række høje i en skov nær Maribosøerne - men i middelalderen var det en godt befæstet borg i teglsten, som det har været svært at angribe.
Alt tyder dog på, at der i ugerne og månederne frem til angrebet foregik en belejring af borgen, hvor dronningens soldater byggede deres egne borge omkring den store borg. Herfra kunne de i sikkerhed effektivt blokere for trafik ind og ud af borgen - og dermed langsomt sulte forsvarerne ud. Det er en af disse belejringsborge, der nu skal udgraves.
- Der er en række træer, der er væltet på voldværket det seneste års tid. Rødderne har efterladt store huller i volden, og vi har fået midler af Slots- og Kulturstyrelsen til at foretage en mindre undersøgelse og oprensning af skoven i området for at beskytte anlægget, siger Leif Plith Lauritsen, der er museumsinspektør på Museum Lolland-Falster.
Angrebsborgen består af to voldanlæg, der ligger nær hinanden syd for den store borg. Det er af arkæologerne tolket som dels en forborg og en hovedborg. Forborgen måler omkring 25 gange 30 meter, mens hovedborgen er lidt større og måler cirka 30 gange 40 meter.
Anlægget er torsdag blevet delvist ryddet for træer og bliver nu undersøgt af arkæologerne. Selve hovedborgen var omgivet af en voldgrav, og volden har rejst sig omkring halvanden meter over terrænet omkring borgen.
I dag er anlægget dog ikke så imponerende, som det var engang. Voldgraven er for eksempel fyldt med flere hundrede års nedfaldene blade, og de mange træer har gjort det vanskeligt at se volden.
Intet at se på udgravning
Leif Plith Lauritsen understreger, at der ikke er noget særligt at se for offentligheden i forbindelse med udgravningen.
- Volden er lidt tydeligere nu, hvor træerne er væk, men der er ikke meget at se herude, siger han, og peger på, at der ikke findes store huller fyldt med gamle ting fra borgen - men at håbet i stedet er at finde lidt trækul, som kan bruges til at lave en præcis datering af anlægget.
- I gamle dage troede man, at volden her var rester af et ældre fæstningsværk, der blev erstattet af en ny borg. Det tror vi ikke længere er tilfældet. Vi vil dog gerne dokumentere det med mere præcise dateringer, siger han.
Borgen Grimstrup blev undersøgt af arkæologer fra Museum Lolland-Falster og Aarhus Universitet i 2019. Dengang blev der fundet mange fund, der kan fortælle dels om, hvordan borgen blev bygget og livet på borgen før belejringen – og også om borgens dramatiske endeligt.
Helt overraskende blev der dog også fundet spor, der tyder på, at en gruppe munke fra det lokale kloster efterfølgende byggede en bygning på stedet og boede i området, mens de langsomt fjernede de mange teglsten fra ruinen. De kan den dag i dag ses som en del af Maribo Domkirke.
Museets antagelser af, at belejringsborgen syd for Grimstrup er et forsvarsværk opført til kun at løse en meget bestemt opgave i forbindelse med en belejring bekræftes dog indirekte af den første dags undersøgelser.
- Efter byggeriet er stedet ikke blevet vedligeholdt. Det har derimod stille og roligt fået lov til at forfalde, efter opgaven er løst, siger Leif Plith Lauritsen.
Delvist ødelagt
En af årsagerne til, at forventningerne til at finde fund på stedet er meget ydmyge skyldes, at der har været stor aktivitet i området især de seneste 100 år.
I 1900-tallet lå der på volden en meget benyttet jagthytte, som efterhånden forfaldt mere og mere og til sidst blev revet ned i 1980'erne. Hytten havde indlagt vand – og arbejdet i forbindelse med byggeriet af hytten og dens senere nedrivning har medført, at meget af borganlægget er gravet op.
- Vi har fundet mange tegn på, at stedet er brugt i moderne tid. Der ligger mange glasskår fra flasker fra 1960'erne for eksempel, og en del af arbejdet er også at fastslå, hvor meget der egentlig er tilbage af det oprindelige voldanlæg, siger han.
Leif Plith Lauritsen betegner selv arbejdet på borgen som en mindre undersøgelse.
- Det er en lille undersøgelse, hvor vi er her en uge. Man kan kalde det en hit & run-undersøgelse, hvor vi kun søger svar på nogle helt bestemte spørgsmål om alder og bevaringstilstand, siger han.