Det er BWH Hotel Group, der i samarbejde med norske CIC Hospitality, står bag det nye hotel.
Hotellet er et af tre Aiden-hoteller, der bygges i Skandinavien i 2024 og 2025.
Placeringen i Holeby er udvalgt, da hotellet kommer til at ligge få kilometer fra den kommende Femern-forbindelse til Tyskland.
Det nye hotel tæller 132 værelser og hænger sammen med Hotel Factory Lodge, der ligger lige ved siden af og har omkring 30 værelser.
Da hotellet i februar begyndte at materialisere sig på byggegrunden på Fabriksvej, vakte det undren blandt de lokale i Holeby.
De har i de senere år været vidne til mere afvikling end udvikling i landsbyen. Det kan du læse mere om i artiklen herunder.