Det er en unik samling af gamle fotografier fra Nakskov Skibsværft, som Nakskov Lokalhistoriske Arkiv kan præsentere i en fotobog, der netop er udkommet.
Gennem de seneste to år har 12 frivillige på arkivet arbejdet med at scanne og registrere cirka 80.000 negativer, som det gamle værft gemte og senere overdrog til det lokalhistoriske arkiv, da værftet endegyldigt lukkede i 1987.
Arkivet betragter billederne som en historisk skatkiste.
Det er ren nostalgi for alle pengene
- Vi har den her store negativsamling fra Nakskov Skibsværft, og jeg synes, det var vigtigt, at vi fik bragt den i spil, mens folk stadig kan huske, hvordan det har været at være på værftet, siger Heidi Pfeffer, arkivleder på Nakskov Lokalhistoriske Arkiv.
De 250 bedste billeder er blevet udvalgt, og bogen blev udgivet lørdag den 9. november.
Minderne strømmer frem
Hvis man spørger de tidligere arbejdsmænd på Nakskov Skibsværft, er der mange gode historier at finde fra værftets storhedstid.
- Meget kort fortalt, var det på Nakskov skibsværft om sommeren meget varmt, og om vinteren kunne det godt være en kort fornøjelse, siger den tidligere værftsarbejder Einer Hansen.
- I den periode på seks-syv år, jeg var ansat, lærte jeg rigtig meget, siger Viggo K. Vestergaard.
Artiklen fortsætter under billedet.
De kan nu kigge 254 sider igennem med gamle billeder fra værftet, som de selv har været med til at digitalisere og notere.
- Jeg tænker tilbage på det med glæde, og når man sidder og scanner de her billeder ind, så kommer der rigtig mange gode minder frem, siger Viggo K. Vestergaard.
Artiklen fortsætter under billedet.
- Det er ren nostalgi for alle pengene, tilføjer John Christensen, der også har arbejdet på Nakskov Skibsværft.
Hårdt og spændende arbejde
Selvom det for værftsarbejderne var spændende at arbejde på det gamle skibsværft, som blandt andet byggede hospitalsskibet Jutlandia, så har det også været hårdt arbejde.
- Der sad jeg og bankede rust, med en pikhammer og en stålbørste og spartel, og så fejede jeg rusten op i en spand, fortæller Viggo K. Vestergaard.
HISTORIEN OM NAKSKOV SKIBSVÆRFT
- I 1916 blev Nakskov Skibsværft grundlagt af Østasiatisk Kompagni hvis stifter, H.N.Andersen, var født i Nakskov. Det var starten på et eventyr, som ingen nakskovitter i deres vildeste fantasi havde drømt om. Den lollandske by voksede sig stor og stærk, og mange af dens borgere var overbevist om, at denne mand havde efterladt sig et minde for tid og evighed.
- To år inde i første verdenskrig skød Nakskov Skibsværft op, men først to år senere, da krigen var slut i 1918, kunne man for alvor begynde at bygge skibe. Mange tyske skibsbyggere og håndværkere flyttede fra deres krigshærgede land til Vestlolland for at arbejde på det nye værft. Et sådant boom af tilflyttere kunne Nakskov i sin oprindelige størrelse slet ikke klare, og der måtte bygges nye huse og lejligheder. Det skabte yderligere arbejdspladser i byen. Der var masser af arbejde at få, og efter 2. Verdenskrig og i begyndelsen af 1950'erne gik det for alvor hurtigt. De skibe, som under krigen var blevet sænket, skulle erstattes, og opsvinget gjorde, at der blev penge mellem folk.
- Ved Nakskov Skibsværfts 50-årsjubilæum i 1966, var der ansat cirka 2.200 medarbejdere. Det var egentlig mere, end produktionsapparatet oprindeligt var beregnet til. Generationerne afløste hinanden, de unge vidste, hvor de skulle arbejde, og værftet skaffede job af en eller anden slags. Lønningsposen blev tungere end andre arbejderes. Dette medførte nye forretninger i byen, restaurations- og nattelivet fik et opsving, og Nakskovs gyldne tider synes aldrig at skulle ende.
- Kommunen havde i flere år været bekymret for, om byen blev for afhængig af det store værft, og sideløbende med glæden over den store succes for værftet, prøvede man at skaffe andre virksomheder til byen. Industriarealer blev opkøbt, og et egentligt industrikvarter blev grundlagt.
- 1975 var året, hvor de første krisemeldinger ramte Nakskov Skibsværft, og 12 års kamp for at bevare H.N. Andersens værk blev indledt. Ingen havde regnet med, at den dengang største arbejdsplads på Lolland-Falster skulle bukke under. Men for første gang stod skibsbygningens verden over for en række meget vanskelige år på grund af krisen inden for de store tankskibsværfter. En international konkurrence om priser og kontraktvilkår var begyndt.
- Dødsstødet kom den 25. juni 1986, hvor ØK’s direktør meddelte Nakskov Skibsværft, at eventyret var slut, og allerede dagen efter indledtes den første fyringsbølge. Januar 1987 blev Nakskov Skibsværft opgivet som produktionsværft, og skulle i stedet for fortsætte som udlejningsværft, men også dette måtte ØK opgive.
Lolland-Falsters største arbejdsplads siden slutningen af 1960erne og først i 1970erne var bukket under for verdenskrisen. Et eventyr var slut.
Kilde: Heidi Pfeffer, arkivleder på Nakskov Lokalhistoriske Arkiv
- Det har alle dage været en spændende arbejdsplads, det må jeg sige, især for os der havde med EDB at gøre. Det var jo nyt dengang, siger John Christensen.
I bogen er der udvalgt 250 billeder fra perioden 1917 til værftet lukkede i 1987.
- Det er utrolig dejligt. Det er simpelthen kulminationen på to års meget intenst arbejde. Rigtig mange mennesker har arbejdet hver dag hele ugen, og nu kan vi præsentere bogen – det er dejligt, siger Heidi Pfeffer.
Et historisk dokument
Ud over at have arbejdet på værftet har Einer Hansen, John Christensen og Viggo K. Vestergaard også arbejdet som frivillige på Nakskov Lokalhistorisk Arkiv, så bogen kunne blive en realitet.
- Det er for vores efterkommere, så de kan kigge tilbage. Hvad var Nakskov Skibsværft? Og hvad lavede de egentlig derovre? siger Viggo K. Vestergaard.
Artiklen fortsætter under billedet.
Netop det håber Heidi Pfeffer, at folk, der læser bogen, vil finde ud af.
- Jeg håber virkelig, at folk tager godt imod den og har lyst til at bladre igennem den og mindes, siger hun.
Artiklen fortsætter under billedet.
Bogen er udgivet med støtte fra ØK’s Almennyttige Fond og Lollands Fonden.
Fister, langelænder og den tynde
Flere af billederne, som ikke kom med i den kommende bog, var ifølge lokalarkivet så gode, at de har valgt at udstille dem ved en særlig udstilling.
Desuden udstilles de karakteristisk arbejdshjelme fra værftet, gammelt arbejdstøj, forskellige arbejdsredskaber og andre effekter, som tidligere medarbejdere har indleveret til lokalarkivet.
- Vi har materiale nok til en udstilling, siger Heidi Pfeffer.
Artiklen fortsætter under billederne.
- Man vil sandsynligvis kunne finde et billede af sig selv, sin far eller et andet familiemedlem, siger Heidi Pfeffer og fortsætter:
- Vi har også lavet en planche med alle de øgenavne, der var på værftet. Stort set hvert eneste fik et øgenavn, og ofte kendte man kun personen under det øgenavn og ikke personens eget navn. De hed blandt andet Langelænder, Fister, Den Lange, Den Tynde og Bøjerne.
Udstillingen er åben fra den 9. november på Nakskov Lokalhistoriske Arkiv og kan ses frem til den 1. februar.
Hvis du skulle være interesseret i at købe bogen, kan den købes i Bog & idé i Nakskov, hos Nakskov Lokalhistoriske Arkiv og på Nakskov Turistbureau.
