Par får ny chance for kontakt til tvangsbortadopteret søn

Et forældrepar fra Lolland Kommune har tidligere fået afvist ønsket om samvær med deres tvangsbortadopterede søn. Nu skal sagen behandles på ny.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Døren åbnes på klem for et forældrepar fra Lolland Kommune, der ønsker samvær med deres søn, som blev tvangsbortadopteret som lille.

For Højesteret har tirsdag i en dom afgjort, at deres sag på ny skal behandles af familieretten, som i første omgang afviste at give forældrene samvær. Senere afviste også landsretten samvær.

Højesteret mener ikke, at familieretten og landsrettens afgørelser byggede på et tilstrækkeligt oplysningsgrundlag. Derfor kan det ikke afvises, at betingelserne for at fastsætte en form for samvær eller kontakt er opfyldt.

Læs også
Familiesag fra Lolland kan krænke menneskerettigheder - nu starter den i Højesteret
Læs også
Familiesag fra Lolland kan krænke menneskerettigheder - nu starter den i Højesteret

Ifølge dommen kan en form for kontakt blandt andet være udveksling af fotos eller videooptagelser.

Forældre vil gerne have kontakt

Parret er Stephanie Dinsen og Theis Dinsen, som fik anbragt sønnen kort efter fødslen. Nogle måneder senere blev han bortadopteret mod deres vilje.

Striden om tvangsbortadoptionen har de for længst tabt i retten, men siden har de kæmpet for at få lov til en form for kontakt med drengen. De fik særlig tilladelse til at gå hele vejen til Højesteret med sagen.

Pressefoto 2
Læs også
Halvdelen af alle tvangsbortadoptioner af børn sidste år foregik på Lolland og Falster
Pressefoto 2
Læs også
Halvdelen af alle tvangsbortadoptioner af børn sidste år foregik på Lolland og Falster

Parret har forklaret, at selv lidt samvær vil betyde meget. De ønsker som det mindste at få billeder.

- Det vil jo betyde alt for os begge to. Det med at vi kan få lov til at se ham og se, at han har det godt, sagde Stephanie Dinsen, da Ritzau talte med hende i sommer.

Institut vil styrke barnets ret til samvær

Højesteret har både skullet se på forældreansvarsloven, som tilsiger, at hensynet til barnets bedste kommer i første række, og Menneskerettighedskonventionens artikel om retten til respekt for familieliv.

Sagen er særlig. Domstolene har ifølge en ny rapport fra Institut for Menneskerettigheder givet afslag på samtlige ansøgninger om samvær efter adoption, siden forældreansvarsloven blev indført i oktober 2009 og frem til oktober 2022.

Forældreansvarsloven:

* § 1. I alle forhold, som er omfattet af denne lov, skal hensynet til barnets bedste og barnets ret til trivsel og beskyttelse komme i første række.

* § 4. Afgørelser efter loven skal træffes ud fra, hvad der er bedst for barnet. Familieretshuset og familieretten skal have fokus på, at afgørelser skal medvirke til at sikre barnets trivsel og beskytte barnet mod vold eller anden behandling, der udsætter barnet for skade eller fare, herunder at være vidne til vold.

§ 20 a. Er barnet adopteret, kan der efter anmodning fra barnets oprindelige slægtninge fastsættes samvær eller anden form for kontakt med disse, navnlig hvis barnet forud for adoptionen havde samvær eller anden form for kontakt med den, som anmoder om fastsættelse af samvær med videre.

Kilde: Retsinformation.dk

Ifølge instituttet viser forskning, at de fleste bortadopterede børn har glæde af kontakt med deres biologiske familie. Derfor opfordrer det til, at man ændrer forældreansvarsloven, så barnets ret til samvær og anden kontakt med sin biologiske familie efter adoption styrkes.

I 2020 steg antallet af tvangsbortadopterede børn, og de seneste tal fra Ankestyrelsen viser, at 29 børn blev bortadopteret ved tvang i 2021.


Nyhedsoverblik