Ukrainske Pavlo Caliaghins bedstemor drømte om at spille violin.
Hun fik aldrig muligheden, så da Pavlo Caliaghin var barn, besluttede bedstemoren, at han skulle spille instrumentet.
Nu har violinen rejst med ham fra Ukraine til Danmark, hvor han i dag spiller koncerter rundt om i regionen.
Jeg elsker at spille violin, og vi får det bedre af at spille og synge
Sammen med sin kæreste, Maria Yenieva, og deres hund, flygtede de til Danmark, da Rusland invaderede Ukraine i februar sidste år.
Parret mødte hinanden på konservatoriet i Lviv i Ukraine, hvor Maria Yenieva uddannede sig til kordirigent.
Da krigen brød ud, hentede Pavlo Caliaghins mor dem i Rumænien og kørte dem med til Lolland, hvor dele af Pavlo Caliaghins familie bor.
Familien hjalp parret med at finde bolig og arbejde. Selvom savnet til hjemlandet ikke forsvinder, hjælper musikken dem.
- Jeg savner Ukraine hver dag. Her arbejder vi bare og spiller violin og synger. Jeg elsker at spille violin, og vi får det bedre af at spille og synge, siger han.
Nytårskoncert blev startskuddet
I dag bor parret i Nakskov, hvor de begge arbejder på fabrik.
- For når man arbejder med helt andre jobs til dagligt, så er det som et helt nyt liv og nogle gange er det hårdt. Musikken bringer os tilbage til vores ungdom, siger Maria Yenieva.
Så da han blev kontaktet, af formanden for Nakskov Nytårskoncert, Mette Jonsson, om at spille koncert, blev det startskuddet til at spille violinkoncerter i Danmark.
Hun havde fundet ham gennem et opslag, han havde lavet på Facebook.
- Han drømmer sig helt væk i musikken. Han har en god evne til at finde de rigtige stemninger, alt efter hvor han spiller henne, siger Mette Jonsson.
Han har afholdt koncerter i kirker, til fødselsdage eller firmafester.
Den største forskel mellem det danske publikum og det ukrainske er, at i Danmark er folk, der går til violinkoncerter ældre, end i deres hjemland.
- I Ukraine kommer der primært unge mennesker til koncerterne. Men ved de danske koncerters afslutning, spiller jeg et "ekstranummer", så rejser folk sig op og giver mig et stående bifald. Det er meget rørende, siger han.