Scandlines har udset sig en helt specifik målgruppe for rederiets nye håb – den nye hybridfærge Futura.
Det fortæller driftschef Michael Guldmann Petersen på en telefon fra Tyrkiet, hvor han netop har overværet en succesfuld stabelafløbning.
Et nyt skib er altid en stor investering, og nogen vil måske synes, at det er en risikofyldt investering
- Den gjorde præcist, som forventet. Den gled smidigt og glat i vandet, hvor der lå slæbebåde klar til at gribe den – det var både smukt, stille og roligt, som vi havde drømt om det skulle være.
Færgen er nemlig indrettet med plads til 66 lastvogne samt 140 passagerer. Og netop lastbiler er et marked i vækst, men også et område, hvor rederiet ser en fremtid på den længere bane.
Futura koster Scandlines i omegnen af 600 millioner kroner.
- Et nyt skib er altid en stor investering, og nogen vil måske synes, at det er en risikofyldt investering, i det der kommer en tunnel, medgiver Michael Guldmann Petersen.
- Men vi oplever også en vækst, som vi slet ikke kan tilfredsstille med den kapacitet, der er på ruten i dag, tilføjer han.
Scandlines driver i dag ruten med fem færger.
Fakta: Scandlines' nye emissionsfri fragtfærge
Længde: 147,4 meter
Bredde: 25,4 meter
Design dybgang: 5,30 meter
Lastkapacitet: 66 fragtenheder (cirka 1.200 banemeter)
Maksimalt antal passagerer: 140
Servicefart: 16/10 knob
Overfartstid: 45 minutter (fra 2025)
Batterisystem: 10 MWh
Opladning i havn: 12 minutter (fra 2025)
Direkte emissioner under overfarten: 0
Investering: 80 millioner EUR
Kilde: Scandlines
Vil vinde på pris og service
Driftschef henviser til den nye Femern Bælt-tunnel, der efter planen skal åbne i 2029, hvor den bliver en direkte konkurrent til færgerne.
Hvor sejlturen fra kyst til kyst i dag tager 45 minutter foruden den tid, man skal ankomme før afgang – så vil turen gennem tunnelen kunne klares på mellem syv og ti minutter for henholdsvis tog og biler.
Men Scandlines har ikke tænkt sig at lade tunnelen snuppe alle kunderne uden kamp.
- Der kommer strenge miljøkrav og CO2-krav fra EU, som gør, at det bliver meget billigere at drifte et skib af den her type, som sejler på strøm, påpeger Michael Guldmann Petersen og tilføjer:
- Det gør, at vi sandsynligvis er i stand til at byde på nogle helt andre priser end en brugerfinansieret tunnel.
Vi tror, især vores fragtkunder vil se færgen som en tiltrængt og nogle gange påkrævet pause
Prisen for at benytte Femern Bælt-tunnelen vil blive fastsat af transportministeren umiddelbart før åbningen af forbindelsen, oplyser Femern A/S, der står for at lade tunnelen opføre på vegne af den danske stat.
I en analyse for Femern Bælt-tunnelen i 2020 har prisen 545 kroner for en personbil og 2.319 kroner for en lastbil dog været nævnt, svarende til henholdsvis 598 og 2.544 i nutidskroner.
Kostprisen for en personbil – uden rabat – på Rødby-Puttgarden er i dag 609 kroner, mens listeprisen for en lastbil ifølge rederiets taksblad går fra cirka 780 kroner til 2.895 kroner, afhængig af længden på lastbilen.
Den egentlige pris for en lastvogn afhænger dog af den aftale, vognmanden har med rederiet. Det har ikke været muligt at få oplyst, hvad Scandlines i gennemsnit opkræver for en lastvogn.
Foruden pris mener driftschefen også, at færgen har en anden markant fordel.
- Vi tror, især vores fragtkunder vil se færgen som en tiltrængt og nogle gange påkrævet pause – med mulighed for et måltid varm mad og eller et bad. Det kan man ikke i en tunnel.
Tvivl om rutens fremtid
Tidligere har flere forskere i transport, blandt dem Jeppe Rich, der er professor ved DTU Managements transportenhed, sået tvivl om fremtidsperspektiverne i færgefarten på Rødby-Puttgarden, når Femern Bælt-tunnelen åbner.
- Jeg tror, overfarten bliver lukket på Rødby-Puttgarden. Jeg kan ikke forestille mig, at den færgefart kommer til at sejle videre, sagde han i foråret 2022, hvor Scandlines annoncerede ordren på den nye færge.
Allerede dengang lagde Scandlines vægt på, at det er lastbilerne, rederiet ser et marked for efter en tunnelåbning.
Det vil dog ifølge Jeppe Rich være uden et dansk fortilfælde, hvis Scandlines får ret i den analyse.
- Der har i hvert fald ikke været grundlag for det på hverken Storebælt eller Øresund, efter broerne blev indviet.
Imens færgedriften over Storebælt måtte give op få måneder efter, at broen åbnede i 1998, så har der ved den engelske kanal vist sig at være et marked for færgerne, til trods for at Eurotunnelen åbnede i 1995.
Denne tunnel er dog forbeholdt såkaldte biltog og er derfor ikke direkte sammenlignelig med Femern Bælt-forbindelsen, der bliver for både biler og tog.