Nyhedsoverblik

Scandlines vil ombygge færger til eldrift

Snart vil elfærger være en del af hverdagen på færgelejet i Rødbyhavn, da to af Scandlines i alt fire færger til Puttgarden i fremtiden skal sejle på el.

Det skriver Scandlines i en pressemeddelelse.

- Nu sætter vi strøm til to af vores Femern-færger og kommer i et hug langt nærmere vores målsætning om at gøre ruten emissionsfri i scope 1 i 2030. Det er det, kunderne vil have, og vi styrker dermed vores konkurrenceevne betydeligt. 

Lyder det fra Carsten Nørland, som er CEO i Scandlines.

De nye færger skal i gennemsnit kunne oplades på 12 minutter med mindst 80 procent af den energi, der skal bruges til en overfart, skriver selskabet i pressemeddelelsen.

Ifølge planen skal de nye eldrevne færger ombygges fra slutningen af 2024 til 2025.