Nyhedsoverblik

Sigtet for salg af narkotika

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi befandt sig mandag i forbindelse med efterforskningen af en anden sag på en adresse lidt uden for Nakskov.

Her fandt politiet en del skunk og nogle gram hash. 

Husets 45-årige beboer blev derfor anholdt og sigtet for at sælge euforiserende stoffer. Det skriver politiet i sin døgnrapport.

Politiet fandt i samme ombæring en elcykel, der var meldt stjålet i Nakskov den 11. september.

Derudover blev den 45-årige sigtet for hæleri.  

Anholdelsen fandt sted klokken 10.25, og den sigtede blev efter endt afhøring løsladt på politistationen i Nakskov klokken 21.25.