Skolebygninger var ved at styrte sammen - nu genåbner de

I juli måned lukkede Lolland en række skolebygninger og sportshaller, der var tæt på at styrte sammen. Nu kan de genåbne.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

To skoler og to sportshaller er i fare for at blive ramt af sammenstyrtning.

Sådan lød beskeden fra Lolland Kommune i juli måned - men nu, kun en måned senere, meldes hovedparten af de berørte bygninger klar til genåbning efter midlertidige reparationer.

Det oplyser Lolland Kommune i en pressemeddelelse.

Der var tale om skolebygninger og haller i Holeby og Horslunde samt bygningerne i Hunseby, der huser kommunens STU-tilbud.

Læs også
Skoler og sportshaller på Lolland risikerer at styrte sammen
Læs også
Skoler og sportshaller på Lolland risikerer at styrte sammen

De berørte bygninger er bygget på en særlig måde i 1970'erne, hvor bygningernes facadeplader er en del af bygningens bærende system. På skoler i andre kommuner var der fundet problemer - og det blev også fundet her, hvor facadepladerne viste sig at være i dårlig forfatning og at være løse.

Det er skoler i disse tre byer, der er ramt af problemet.
Det er skoler i disse tre byer, der er ramt af problemet.

Bygning mangler stadig

Efter den midlertidige reparation er skolebygningerne i Horslunde sikret og klar til brug. 

Hallen i Horslunde vil være klar indenfor et par uger. I Holeby er langt de fleste bygninger sikret, men en bygning i to etager med tilførende atriumgård er dog fortsat afspærret. Ifølge kommunen rummer bygningen primært faglokaler. Bygningen i Hunseby er også sikret.

quote Vi har et stort fokus på sikkerhed, og der bliver ikke taget nogen chancer

Bjarne Hansen, direktør for Teknik og Miljø i Lolland Kommune.

- Vi er meget glade for, at vi er nået så langt hen over sommerferien, at vi nu har fået sikret vores bygninger med en midlertidig løsning, så de igen kan tages i brug. Vi har haft dygtige folk på opgaven, de rette løsninger er fundet, og der er ikke dukket større uforudsete problemer op, der har forsinket processen, fortæller Bjarne Hansen, der er direktør for Teknik og Miljø i Lolland Kommune.

- Vi har et stort fokus på sikkerhed, og der bliver ikke taget nogen chancer. Alle kan derfor trygt bruge bygningerne igen, siger han.

Lolland Kommune vil nu tage initiativ til en helhedsundersøgelse af alle de berørte bygninger med henblik på at vurdere bygningernes stand i et mere overordnet perspektiv og få sat de nødvendige og langsigtede løsninger i værk.

VIDEO: Hør hvorfor kommunen valgte midlertidigt at lukke de berørte bygninger:


Nyhedsoverblik