Nyhedsoverblik

To personer stukket af fra sikret institution

To mænd på 20 år er stukket af fra den sikrede institution Kofoedsminde i Rødbyhavn.

Det skriver Folketidende.

Flugten er ifølge mediet sket mandag aften. Borgere i området har dog ingen grund til bekymring, lyder det fra politiet.

- De er ikke farlige. Vi synes ikke, der er nogen grund til, at folk er bange, siger politikommissær ved Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi, Bo von Würden til Folketidende.

Kofoedsminde er en landsdækkede specialinstitution for voksne domfældte udviklingshæmmede, der har begået alvorlig personfarlig kriminalitet.

TV2 ØST arbejder på at få en kommentar fra politiet.