Sådan lyder det fra Mette Wagner, som er vagthavende meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI).
Temperaturerne ligger fredag mellem 17 og 21 grader - varmest på Sydsjælland, Lolland og Falster.
I løbet af weekenden bevæger der sig en højtryksryg ind over nordøst, som stabiliserer vejret.
- Lørdag bliver skyet i løbet af formiddagen, men efterhånden får vi solen at se. Dagen vil dog også byde på enkelte byger, siger Mette Wagner.
Temperaturerne er igen lørdag mellem 17 og 21 grader, hvor Sjælland får en svag til jævn vind.
Søndag begynder med stedvis lidt sol og stedvis skyet. Hvis man er på vej hjem fra campingferie, kan man se frem til en tør og solrig aften, hvor man kan få pakket sine sager sammen.
- Det bliver en søndag, hvor man har god mulighed for at få pakket sit telt ned forholdsvist tørt, lyder det fra Mette Wagner.
Søndagen byder på de samme temperaturer som fredag og lørdag.