Lolland Kommune står for over halvdelen af de tvangsadoptioner, kommunerne på landsplan har sendt til Ankestyrelsen.
I år har kommunen nemlig indstillet syv børn mellem nul og syv år til tvangsadoption, mens det på landsplan er 13 indstillinger.
Fem tvangsadopterede børn kan spare kommunen for fire millioner kroner i 2022, viser et sparekatalog fra i sommer, som DR Sjælland har fået aktindsigt i. Kommunen sparer nemlig udgiften til en anbringelse eller institution.
Det får nu Dansk Folkepartis Karin Nødgaard, der er næstformand i Folketingets social-, indenrigs- og børneudvalg, til at stille en række spørgsmål til socialminister Mai Mercado (K). Det skriver DR Nyheder.
Kræver et klart svar
Det drejer sig først og fremmest om barnets tarv, og økonomien kommer her i anden række
Ministeren skal svare på, om det er i overensstemmelse med lovgivningen, hvis kommuner tvangsadopterer børn for at spare penge – og hvad ministeren mener om det.
- Der kan være en bekymring om, at nogle kommuner tænker i økonomiske baner, i forhold til at man kan spare nogle penge ved at bortadoptere et barn med tvang, siger Karin Nødgaard til TV ØST.
- Det er jeg meget bekymret over, at man kan skride til, og derfor vil jeg stille nogle spørgsmål til ministeren. Og der har jeg stillet en række spørgsmål, som jeg meget gerne vil have et klart svar på, i forhold til hvad regeringen tænker omkring det her, og at vi nu faktisk ser et øget antal indstillinger til tvangsadoptioner.
DF: En tvangsadoption er definitiv
Hvad håber du at få ud af svarene?
- Jeg er bekymret for den udvikling, vi kan se. Der kan være kommuner, der vælger ud fra økonomiske årsager at tvangsadoptere børn, lyder det fra Karin Nødgaard, som fortsætter:
- Jeg vil gerne slå fast, at der er børn, som vokser op i hjem, hvor der ikke er særlig godt at være. Der er forældre, som ikke har nogen forældreevne. Men man skal bare huske på, at en tvangsadoption er fuldstændig definitiv. Man afskærer barnet fra overhovedet at have kontakt med sit biologiske ophav.
- Og så er der en anden ting, som jeg er bekymret over. Selvom forældrene ikke har forældreevne, så kan der godt være et netværk, som kan spille e positiv rolle i barnets liv og udvikling, og det vil man også afskærer det fra ved at tvangsadoption, siger Karin Nødgaard.
Artiklen fortsætter under indslaget.
Lolland: Økonomien kommer i anden række
Lolland Kommune har tidligere afvist, at det stigende antal sager om tvangsadoption er en form for spareøvelse.
- Det drejer sig først og fremmest om barnets tarv, og økonomien kommer her i anden række. Der er tale om sager, hvor forældrene typisk lider af svær psykisk sygdom, og adoption er en mulighed for at give børnene et godt liv. Længere er den ikke, har Kasper Roug (S), der er formand for skole- og børneudvalget, tidligere sagt.
Det er ikke kun Dansk Folkeparti, der advarer mod for mange tvangsadoptioner. Tidligere har Benny Andersen, formand for Socialpædagogisk Landsforbund, været ude og advare mod tendensen.
- Man skal tænke på, at når det er en tvangsadoption, så er det ikke noget, der bliver lavet om. Så er det for livet, at du fratager dem de muligheder, sagde Benny Andersen den 19. december til TV ØST.
- Vi ved fra anbragte børn, hvor meget deres far og mor betyder, selv om de ikke kan finde ud af at være far og mor, så betyder det rigtig meget, at de kan spille en rolle i deres liv, hvis det overhovedet er muligt. Og det er det, man fratager dem ved en tvangsadoption. Derfor skal det være i nogle helt særlige tilfælde, lød det fra Benny Andersen.