Nyhedsoverblik

46-årig mand dømt skyldig i drab på sin ven

Retten i Næstved har tirsdag fundet en 46-årig mand skyldig i manddrab, da han den 17. marts 2023 dræbte sin ven med flere knivstik.

Det oplyser Retten i Næstved på sin hjemmeside.

Retten har idømt manden 12 års fængsel. 

Den 46-årige mand er dømt for at have tildelt sin ven mindst fire knivstik - tre stik i brystet og ét i armen.

Ifølge Sjællandske Nyheder har den 46-årige mand i retten nægtet sig skyldig i tiltalen, da han ikke kan huske, hvad der skete.

Den nu dømte og den dræbte havde været venner gennem mange år og færdedes begge i et miljø præget af blandt andet alkoholmisbrug, skriver mediet.

Læs også
Idømt 12 års fængsel for knivdrab på sin ven
Læs også
Idømt 12 års fængsel for knivdrab på sin ven