Åbning af togstrækning udskudt - ingen tog mellem Næstved og Vordingborg

Der kører fortsat togbusser mellem Næstved og Vordingborg. Banedanmark er ikke færdig med arbejdet på strækningen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

- Passagerne må væbne sig med lidt mere tålmodighed, inden de kan tage den genåbnede bane i brug, skriver Banedanmark i en pressemeddelelse.

Under de sidste afprøvninger af jernbanen mellem Vordingborg og Næstved viste der sig fejl i signalanlægget, og derfor forventer vi først, at togene kører tirsdag morgen, skriver de.

Læs også
Ny station indviet – mandag er det slut med togbusser
Læs også
Ny station indviet – mandag er det slut med togbusser

- Da vi gennemgik signalanlægget, fandt vi en del fejl, og de skal naturligvis rettes, inden vi kan køre. Det er ærgerligt, og vi er rigtig kede af, at vi bliver nødt til at bede passagererne om yderligere et døgns tålmodighed med os, siger Klaus S. Jørgensen, der er projektdirektør i Ringsted-Femern Banen.

Forventer at køre tirsdag

DSB skriver på deres hjemmeside, at de forventer at togene vil kører mellem Næstved og Vordingborg tirsdag.

Men mandag kører der fortsat togbusser mellem Næstved og Nykøbing F, som der har gjort henover sommeren.

Tog
Læs også
Angreb på DSB giver problemer med billetkøb
Tog
Læs også
Angreb på DSB giver problemer med billetkøb

Mellem Vordingborg og Orehoved fortsætter togbusserne med at køre frem til og med den 7. september. Derefter kører der togbusser mellem Orehoved og Nykøbing F.


Nyhedsoverblik