Carsten Juul er psykolog og medlem af bestyrelsen i Angstforeningen. Han er langt fra imponeret over den hjælp, børn med angst får tilbudt i Danmark.
- Jeg mener, at det er helt galt, at børn ikke kan få en henvisning til psykolog hos den praktiserende læge. Det kan være utroligt invaliderende at lide af angst, uanset om man er barn eller voksen. Det burde være muligt at få en henvisning, når man er barn, ligesom man kan få det, hvis man er voksen, siger han.
Forkert tilbud
Derudover er erfaringen hos Angstforeningen, at mange børn slet ikke får tilbud om behandling. Ifølge Carsten Juul sidder børnene derhjemme måned efter måned. Mange af dem tør ikke at gå i skole, men de får ikke hjælp til at rykke sig ud af angsten. I andre kommuner får barnet tilbudt hjælp, men måske ikke det rigtige tilbud.
Jeg har netop haft en dreng i behandling, der ikke har været i skole i knap 4 år. Det er ikke rimeligt
- Når kommunen ikke har andet at stille med end det ene tilbud, der ikke har virket, er barnet lige vidt. Barnet får ikke hjælp, men har nu til gengæld en dårlig oplevelse med i bagagen, siger Carsten Juul, der påpeger, at det ikke bliver nemmere at kurere barnet for angst, hvis det har siddet hjemme og bekymret sig i måneds- eller årevis.
- Jeg ser jo børn i min klinik, der ikke har været i skole i lang tid. Jeg har netop haft en dreng i behandling, der ikke har været i skole i knap 4 år. Det er ikke rimeligt, siger Carsten Juul til TV ØST og fortsætter:
- Jeg er overbevist om, at en del af det handler om økonomi. Man mener ikke, at man har råd til, at børn skal have psykologhjælp mod for eksempel angst. Men man flytter jo i virkeligheden bare problemet, for en ubehandlet angst følger med barnet op i voksenlivet. Det går ikke væk. Det bliver heller ikke billigere at kurere. Og et menneske, der lider af angst, vil ofte være ude af stand til at arbejde eller trives dårligt. Det vil sige, at det alligevel er den fælles kasse, der ender med at skulle betale i sidste ende. Så hvorfor ikke tage hånd om et barn med angst fra starten, siger Carsten Juul til TV ØST.
Sundheds- og psykiatriordfører for Dansk Folkeparti, Liselott Blixt (DF), er enig med Angstforeningen i, at kommunernes tilbud til angstramte børn er for uensartet.
- Vi mangler ganske enkelt klare retningslinier for, hvad børn med angst skal tilbydes. I nogle kommuner er de rigtigt gode til at håndtere børn med angst, i andre får børnene ganske enkelt ikke den hjælp, de skal have, siger Liselott Blixt.
Liselott Blixt mener ikke, at løsningen skal findes i, at den praktiserende læge kan henvise barnet til psykolog. Men hun er enig i, at barnet skal tilbydes psykologhjælp, og ikke som det er i dag, henvises til psykiatrien.
- Vi skal have flere børn ud af psykiatrien. De skal hjælpes, inden de skal have en diagnose og ind i det system. Jeg mener, at det er kommunernes PPR-afdelinger (Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning, red.), hvor de har psykologer ansat, der skal tage sig af opgaven, siger Liselott Blixt og uddyber:
- Hos børn mellem 6 og 14 år giver det god mening, at opgaven ligger hos PPR. Der kan barnet komme til psykolog, men samtidig kan man også se på de andre aspekter i barnets liv, det kan være samspillet med skolen og de øvrige omgivelser, og derfor skal vi placere opgaven der.
Fredag præsenterede regeringen sit psykiatriudspil. Her har man f.eks. fokus på at de 18-20 årige gratis skal tilbydes psykologhjælp, samt at unge mellem 14-17 år skal kunne få tilskud til psykolog, hvis de f.eks. har angst.
- Når vi skal forhandle psykiatriplanen, er vi nødt til også at se på børnene mellem 6 og 14 år. De skal have langt bedre hjælp, end de får i dag. Jeg ved, at der også hos PPR kan være ventetid, men det må kommunerne sørge for at løse, så der er en behandlingsgaranti for børn med angst. Det tager jeg med til ministeren, når vi skal forhandle, siger Liselott Blixt til TV ØST.
Kommer langt væk fra
Carsten Juul er psykolog hos Cektos. Her behandler de med stor succes angst og OCD, også hos børn. Psykologen oplever, at forældre til børn med angst kommer langsvejs fra for at få hjælp.
Når kommunen ikke har andet at stille med, er barnet lige vidt
- Når man selv har prøvet alt, og det ikke hjælper, ender mange forældre med selv at søge efter en behandlingsform, de tror på. Det vil sige, at forældrene ofte selv ender med at betale de ca. 1100 kroner, en psykologtime typisk koster. Hvis barnet måske skal have 10 behandlinger, er det da også en pæn udskrivning ud af et husholdningsbudget. Men forældrene gør det jo. De ønsker bare, at deres barn får det godt igen.
Flere steder i landet tilbyder psykologer terapi, der koster på niveau med, hvad en terapisession med støtte fra Sygesikringen koster. Det vil sige mellem 300 og 400 kr. Det gælder for eksempel hos Girltalk.dk, og det er også et tilbud, man kan få hos Cektos i Næstved, hvor Carsten Juul har klinik.
- Vi tilbyder det i vores gruppeterapi, således at flere har råd til at få deres barn behandlet uden at skulle helt ned at vende økonomisk. Men det er mig ubegribeligt, at man ikke som samfund er villig til at betale for psykologtimer til den her gruppe af børn, siger Carsten Juul.