Flere børn og unge lider af angst, og de seneste tal på området viser, at op mod 10 procent af alle danske børn og unge lider af angst.
Men hvad er angst egentlig?
Angst er ifølge CEBU, Center for Psykologisk Behandling til Børn og Unge, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet, en normal følelse, som almindeligvis hjælper os til at undgå farer eller til at yde vores bedste i pressede situationer. Korte perioder med angst er almindelige hos børn.
Hvis barnet derimod oplever mere vedvarende angst i en sådan grad, at det går ud over barnets livsglæde og livskvalitet eller hæmmer barnets evne til at fungere i hverdagen, kan det være relevant at søge hjælp. Om angst kan betragtes som et problem afhænger af:
- Graden af angst (hvor svær den er).
- Hvor vedholdende den er.
- Om angsten passer til alderen.
- I hvilken grad angsten påvirker barnets livsglæde og daglige aktiviteter.
Kan forstyrre barnets liv og udvikling
Angst kan ramme mennesker i alle aldre. Angstlidelser er den mest almindelige psykiske lidelse hos børn og unge, og for omkring 1 ud af 10 børn er angsten så alvorlig, at den griber forstyrrende ind i barnets liv og udvikling.
En del børn med alvorlig angst vokser fra angsten med alderen eller får positive oplevelser, der kan hjælpe dem med at overkomme angsten.
Nogle børn med svær angst vil imidlertid fortsætte med at blive begrænset i deres livsudfoldelse gennem hele livet.
Frygter for mor og far
Der er forskellige måder, hvorpå angst kan komme til udtryk hos børn. Her får du overblikket over de forskellige former for angst.
Børn med enkelfobier er bange for særlige ting eller situationer. De kan f.eks. være bange for bestemte dyr, at se blod, højder eller at flyve. Disse situationer, eller blot udsigten til dem, udløser stærk angst, og børnene kan typisk reagere med vrede, gråd, stivnen eller at klynge sig til forældrene.
Børn med separations- eller adskillelsesangst bekymrer sig om, at noget slemt skal ske med mor eller far eller med dem selv, når de ikke er sammen med deres kære. Derfor oplever de angst, når de er adskilt fra deres forældre, og de vægrer sig ofte mod at gå i skole, sove hos en kammerat eller deltage i lejrudflugter.
Børn med social angst er sky og tilbagetrukne sammen med andre, og de bekymrer sig meget om, hvad andre synes om dem. De undgår derfor mange sociale situationer, såsom fødselsdage, fester, sportsbegivenheder, at købe ting i forretninger eller at tale i telefon. De har ofte svært ved at etablere venskaber og føler sig derfor ensomme.
Børn med generaliseret angst er overdrevent bekymrede for en lang række områder af deres liv. De bekymrer sig f.eks. om deres skolegang, konkurrencer, sport, familien, sygdom og nye ting, der skal ske. De skal ofte beroliges med gentagne forsikringer og kan have fysiske symptomer såsom hoved- eller mavepine, kvalme og diarré.
Panikangst består i gentagne, uventede voldsomme angstanfald, der tilsyneladende kommer ud af den blå luft. Efter anfaldene bekymrer personen sig om, hvornår anfaldene kommer igen, eller om hvad der er årsagen til anfaldene. Ofte fører panikangst til undgåelse af steder og aktiviteter, hvor anfaldene ville være særligt ubehagelige, fordi det er vanskeligt at komme væk eller at få hjælp. Panikangst optræder sjældent i barndommen, men kan forekomme blandt unge.
Depression hænger ofte sammen med angst. Deprimerede børn kan være triste, uden energi, umotiverede, og selvbebrejdende. De kan føle, at de ikke har noget at se frem til. Mange børn har flere af disse problemer sammen, og de kan også have andre problemer såsom problemer med kammerater og med skolearbejde.
Hvordan ved jeg, om mit barn har angst?
Angste børn er ofte velopdragne og generer ofte ikke andre. De kan derfor let blive overset, fordi de ikke laver ballade og nødigt vil gøre opmærksom på sig selv.
Selvom angst hos børn kan være svær at opdage, er der alligevel typer af adfærd, som forældre kan være opmærksomme på.