Tidligere drabschef ved Københavns Politi Jens Møller var tirsdag mødt op ved Retten i Næstved for at overvære DNA-forskeren Eske Willerslevs vidneforklaring.
Han skulle vidne i retssagen mod en 33-årig mand, der blandt andet er tiltalt for drabet på Emilie Meng. Den 33-årige er også tiltalt i sager mod to andre unge kvinder for langvarig frihedsberøvelse, voldtægt og drabsforsøg.
Det kan absolut få betydning for fremtiden
På retsdagen var to DNA-eksperter indkaldt som vidner. De skulle forklare de DNA-spor, der er fundet i forbindelse med efterforskningen.
Allerede inden retssagens begyndelse har der været debat om, at netop DNA-forsker Eske Willerslev skulle vidne i retten.
Den tiltaltes forsvarer, Karina Skou, har protesteret mod at bruge Eske Willerslev som vidne, fordi han i retssammenhæng arbejder ud fra en helt ny type undersøgelse af DNA-sporene, som forsvareren forklarede ikke er godkendt til brug i straffesager i Danmark.
Retten i Næstved afviste dog anmodningen med henvisning til, at der er fri bevisførelse i dansk ret, og at der ikke er krav om akkreditering for retten. Dermed fik Eske Willerslev lov til at vidne og dokumentationen kunne fremlægges.
Kan få betydning for fremtiden
Eske Willerslev er leder af Center for Geogenetik, der er specialiseret i at udvinde og analysere svært nedbrudt DNA.
I retssagen har instituttet analyseret DNA-materiale fra Emilie Meng ved brug af metoder, der aldrig før har været brugt i det danske retssystem.
Derfor var det også vigtigt for Jens Møller selv at være tilstede i retten for at høre de tekniske forklaringer direkte fra vidneskranken.
Han mener, det kan blive en afgørende dag i retten, når de nye metoder for DNA-analyse fremlægges.
- Det kan absolut få betydning for fremtiden, i forhold til hvad politiet har af muligheder med de metoder, Eske Willerslev har brugt, siger han til TV2 ØST.
Protest i retssalen
DNA-teknologien, som Center for Geogenetik bruger, er ukendt i dansk ret, men har været brugt i det amerikanske retssystem.
Det er dog før sket, at man har brugt metoder, der ikke var akkrediterede i retssager, hvor metoderne efterfølgende er blevet akkrediteret.
- Hovedessensen er, at Eske Willerslevs institut er i stand til at lave analyser på meget, meget kortere DNA-snipper, end det man traditionelt bruger i retssystemet, siger Jens Møller.
Derfor mener han, det er klogt, at politiet tænker i nye baner, hvis de er stødt på bar bund i en efterforskning, siger han.
Sådan har Center for Geogenetik undersøgt DNA
I retssalen fortalte Eske Willerskev, at de kun fandt meget fragmenteret DNA i de udklip af materiale og udskrab, de fik fra politiet.
I retsgenetik bruger man meget længere stykker DNA eller DNA-sekvsenser, med flere hundrede "basepar" .
De DNA-stykker Center for Geogenetik har udvundet, har 40 til 50 "basepar".
Han fortalte desuden, at de i Center for Geogenetik arbejder med en grænse på 30 til 35 ''basepar'', hvor et DNA-fragment vil være for kort, til at man undersøger det. Det betyder, at Center for Geogenetik kan lave DNA-undersøgelser på en langt mindre mængde DNA, end man normalt bruger i retssager.
Utraditionelle efterforskningsmetoder
Der er flere gange i denne retssag taget utraditionelle efterforskningsmetoder i brug.
En engelsk kriminalteknisk analytiker blev indkaldt som vidne i retten, da han var blevet bedt om, at analysere overvågningsbilleder fra Korsør Station.
Et andet vidne kunne ikke huske nummerpladen på en bil, hun havde set et år tilbage ved Regnemarks Bakke, hvor man fandt liget af Emilie Meng. Derfor forsøgte politiet sig med hypnose at genopfriske vidnets hukommelse.
Ifølge TV2 ØST retsreporter Jessica Skovmose, er der tale om metoder, hun ikke har set i hendes 20 år som retsreporter.
- Nu har vi Eske Willerslev, der har specialiceret sig i nedbrudt DNA. I stedet for udelukkende at basere efterforskingen på det, man plejer, går man ud i verden og undersøger, om der er andre eksperter, der kan hjælpe, siger hun.
Der er ifølge Jessica Skovmose god grund til, at politiet tager andre metoder i brug i netop denne sag.
- Der er ikke nogen tvivl om, at det gennem mange år har pint Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, at de aldrig har fundet den person, som slog Emilie Meng ihjel. Det viser det her jo også, at de har været klar til at gøre hvad som helst for at finde en mistænkt i sagen.
Stor sandsynlighed
DNA-forskeren Eske Willerslev fortalte i retten, at man i en af prøverne lavet fra de bukser, der blev fundet i en Nettopose ved Regnemarks Bakke, hvor Emilie Mengs lig blev fundet, havde fundet DNA, der stammer fra en mand.
- Der er evidens for, at der eksisterer DNA, der enten er fra tiltalte eller fra en nær slægtning til den tiltalte, fortalte forskeren.
Sandsynligheden for, at DNA'et i undersøgelsen er fra den tiltalte eller en af hans nære mandlige slægtninge, er på mere end en million på en "likelihood-koefficient."
Det er den 33-årige tiltalt for:
Langvarigt at have frihedsberøvet 17-årige Emilie Meng, som han mødte ved eller nær Korsør Station natten til den 10. juli 2016. At have udsat hende for voldtægt, slået hende ihjel formentlig ved kvælning og derefter lagt hendes lig i en sø i Borup. Her blev det fundet 24. december samme år.
At have truet en 15-årig efterskoleelev med en kniv om aftenen den 8. november 2022 i Sorø. At have slået hende flere gange og have forsøgt at få hende ind i en bil for at frihedsberøve hende langvarigt og voldtage hende, hvilket mislykkedes, fordi hun skreg op.
Med sin bil at have kørt ind i en 13-årig pige kort før middag den 15. april 2023 i Kirkerup i Slagelse, så hun faldt af cyklen. At have frihedsberøvet hende i godt et døgn, og i den tid have udsat hende for grove seksuelle overgreb, samt have haft til hensigt at slå hende ihjel, hvilket mislykkedes, fordi politiet befriede hende.
Besiddelse af pornografisk materiale af personer under 18 år og brud på knivloven.
Den 33-årige nægter sig skyldig i anklagerne, hvad angår den 17-årige og den 15-årige. Han har delvist erkendt anklagerne om den 13-årige, men det står ikke klart, hvad han erkender.
Kilder: Anklageskriftet.
Den konkrete betydning, den nye DNA-teknologi vil få i fremtiden, afhænger ifølge Jens Møller af, hvilken bevismæssig værdi retten vælger at tillægge det.
- Hvis det får en betydning i denne her sag, vil politiet selvfølgelig gå ind og undersøge, om det er noget, de kan bruge i gamle sager og måske også fremtidige sager, hvor man ikke med den traditionelle metode kan bruge det materiale, man har fundet frem, siger han.