Vil du have din urne nedsat i skovbunden under bøgetræerne i en skov? Eller skal din aske spredes ud over havet? Eller vil du begraves på en kirkegård? Svaret på spørgsmålene kan man vælge at skrive ned i ”Min sidste vilje” – en brochure, som man kan få udleveret hos sin lokale bedemand. Og det er der flere og flere, der gør.
- Vi udleverer mange flere ”Min sidste vilje” brochurer end tidligere. Det er blevet sådan, at mange tager stilling til, hvad de selv gerne vil, når de ikke er her mere. Og i dag er der mange flere muligheder end kirkegården, fortæller Elsebeth Mithiof fra Næstved Bedemandsforretning.
Mange familier vil gerne have nogle alternativer til den almindelige kirkegård, eksempelvis fordi de ikke er medlemmer af folkekirken.
På Næstved-egnen er de mange spørgsmål blevet aktuelle, fordi ejeren af Saltø Gods, Carl-Christian von Scheel-Plessen, planlægger at lave en gravplads i Borgnakke Skov mellem Næstved og Karrebæk.
- Mange familier vil gerne have nogle alternativer til den almindelige kirkegård, eksempelvis fordi de ikke er medlemmer af folkekirken. Der mærker vi tydeligt, at de tager stilling og så skriver deres sidste vilje ned, så de pårørende ved, hvad de ønsker den dag, de ikke er her mere, fortæller hun.
Artiklen fortsættes under billedet
Årsagerne til at der er interesse for at vælge alternativer til kirkegården, som eksempelvis en skovgravplads, kan være mange, fortæller Elsebeth Mithiof fra Næstved Bedemandsforretning.
- Folk kan godt lide den frihed, der er i en skov. Man kan gå en tur og så gå forbi graven. Jeg har ingen problemer med, at nogle mennesker gerne vil begraves i en skov. Hvis der er sat nogle regler op, og de bliver overholdt, og det sker på en fin og værdig måde, så synes jeg at det er fint, siger hun.
Artiklen fortsættes under billedet
Skov forbindes med frihed
Elsebeth Mithiof fra Næstved Bedemandsforretning forklarer, at hvis man vælger en urne-nedsættelse på de ukendtes fællesgrav på en kirkegård, så ved man ofte ikke, hvor den enkelte urne er sat ned. Det bestemmer det enkelte menighedsråd, om man må vide, og det må man eksempelvis ikke på kirkegården i Næstved. Det må man til gengæld gerne få oplyst på en skovgravplads.
Nogle kan simpelthen ikke lide at gå ind på en kirkegaard og har svært ved at forholde sig til døden.
- En skov forbinder man med noget frihed, og der er mere hyggeligt. Nogle kan simpelthen ikke lide at gå ind på en kirkegaard og har svært ved at forholde sig til døden, fortæller Elsebeth Mithiof.
Brancheorganisationen Danske Bedemænd bekræfter, at flere og flere vælger tendensen. Foreningen har cirka 280 medlemmer over hele landet, og de seneste år har de hvert år trykt 20.000 eksemplarer af brochuren ”Min sidste vilje” Derudover er der en del mennesker, der henvender sig direkte til foreningen for at få den.
- Der er ingen tvivl om, at vi har mærket en stigende efterspørgsel på brochuren. Vi er ved at overgå til et elektronisk system, og derfor fik vi trykt 15.000 i oktober, som vi håbede ville række i et halvt år. Men vi har allerede måtte trykke nye, for de rækker slet ikke. Det fortæller Ole Roed Jakobsen, direktør i Danske Bedemænd.
Nye familieformer
Mange pårørende vil gerne have en afklaring for deres fars eller mors ønsker og vil gerne have taget snakken, før det er for sent. Og så er der dem, der oplever, at man selv kan skrive ønskerne ned i god tid, fortæller Ole Roed Jakobsen.
Hos Næstved Bedemandsforretning oplever de også, at de danske familieformer, kan betyde, at flere gerne vi have en afklaring af, hvad der skal ske efter døden.
- Der er ofte nye ægtefæller og der kan det være en lettelse for børnene, at de enkelte har skrevet ned, hvad de vil, så det ikke skaber splid mellem den nye ægtemand eller kone og børnene, siger Elsebeth Mithiof.