Et butikstyveri af 70 chokoladebarer i Næstved onsdag kom til at koste en 42-årig mand dyrt.
Ikke bare, så gik historien om den langfingrede mand Danmark rundt, fordi han på grund af vægten fra de mange chokoladebarer tabte bukserne på vej ud af butikken - torsdag blev han også idømt en fængselsstraf for forseelsen.
Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i deres døgnrapport.
Helt præcist så blev manden torsdag idømt 30 dages fængsel for sin rolle.
Den 42-årige var i forvejen kendt for en hel række butikstyverier - og der er således en samlet straf for de tyverier, hvor han er blevet snuppet.
Tyverierne har blandt andet fundet sted i Taastrup og Bagsværd.