Nyhedsoverblik

Faldskærmsspringer fanget i træ

Mandskab fra Midt- og Sydsjællands Brand og Redning er lørdag formiddag i gang med at lave højderedning af en faldskærmsspringer, der er landet i et træ nær Haslev.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Episoden fandt sted i den lille by Aversi, der ligger nær Haslev på Sydsjælland i Næstved Kommune.

Lørdag formiddag oplyser Nis Henriksen, vagtchef hos Sydsjællands og Lolland-Falsters politi, at manden er reddet ned fra træet igen.

- Heldigvis kom faldskærmsspringeren ikke noget til ved episoden, fortæller Nis Henriksen.

Episoden fandt sted nær et område, hvor en faldskærmsklub holder til. Her havde faldskærmen under et spring sat sig fast i et højt træ.

Politiet oplyser, at sagen ikke vil få konsekvenser for faldskærmsspringeren.