Nyhedsoverblik

Forlader byrådet i utide

Anders Gjesing (S) offentliggjorde på et byrådsmøde tirsdag aften i Næstved Kommune, at han forlader byrådet.

Det sker fordi, han overgår fra at være bestyrelsesformand i NK-Forsyning til at være administrerende direktør i forsyningsselskabet.

Samtidig bliver han direktør i det fælles forsyningsserviceselskab Envafors A/S, som NK-Forsyning ejer sammen med SK-Forsyning i Slagelse Kommune.

Anders Gjesing var medlem af Plan-, Teknik- og Lokaldemokratiudvalget samt Udvalg for Udvikling af Havnebydel.

Han tiltræder i sin nye stilling den 1. juni.