Nyhedsoverblik

Klimavenligt fortov indvies

Fredag skal et nyt fortov med klimavenlige fliser indvies på Svendborgvej i Næstved.

Det skriver kommunen i en pressemeddelelse. 

Fliserne har et CO2-aftryk, der er halvt så stort som normale betonfliser. Derudover er toplaget forøget med omkring 30 procent, for at fliserne holder længere.

Ved brugen af de nye fliser har kommunen reduceret deres CO2-aftryk med 10 tons, skriver de i pressemeddelelsen.

Der er blevet lagt 2000 fliser på 800 meter fortov. Det er første gang, at fliserne bliver brugt i kommunen.

Under indvielsen kommer blandt andre Park- og Vejchef i Næstved Kommune Morten Toft Hansen og fortæller om det nye projekt.