Nyhedsoverblik

Millionstøtte til udsatte familier

Foreningen BROEN Næstved har modtaget 50.000 kroner fra EDC Poul Erik Bech Fonden. Det oplyser fonden i en pressemeddelelse.

Foreningen er frivillig og arbejder for at hjælpe børn og unge med at dyrke deres fritidsinteresser. 

Det gælder især børn og unge fra udsatte familier, som ikke har råd til at betale medlemskaber, udstyr og andre udgifter i forbindelse med børnenes fritidsinteresser. 

På landsplan har fonden doneret 1,05 millioner kroner til BROENS lokale foreninger. 

I 2023 hjalp BROEN Danmark 7.479 børn og unge, så de kunne dyrke deres fritidsinteresse.