Nyhedsoverblik

Ministerie suspenderer præst i børnepornosag

En sydsjællandsk præst er suspenderet, oplyser By-, Land- og Kirkeministeriet.

Det sker efter at Ekstra Bladet har fortalt, at præsten er sigtet i en sag om besiddelse af pornografisk materiale med personer under 18 år.

Præsten er ansat i Næstved Provsti, hvor provsten har sygemeldt ham. Herefter er han blevet tjenestefritaget af Biskoppen i Roskilde, og endeligt er den tjenestemandsandsatte præst nu suspenderet af By-, Land- og Kirkeministeriet.

Under suspensionen får han to tredjedele af sin normale løn, oplyser ministeriet i en mail til TV2 ØST lørdag formiddag.

Politiet ønsker på nuværende tidspunkt ikke at oplyse, hvad sagen drejer sig om. TV2 ØST har været i kontakt med præsten, der ikke selv ønsker at kommentere sagen.

20120723-091803-L-1805x1189ma
Læs også
Provst rystet over præsts mulige børneporno-sag
20120723-091803-L-1805x1189ma
Læs også
Provst rystet over præsts mulige børneporno-sag