Opdatering: En 18-årig mand fra Aarhus er sigtet for røveri. Han fremstilles i grundlovsforhør lørdag. Læs mere her.
Sydsjællands og Lolland-Falster Politi er tilstede ved et røveriforhold ved plejehjemmet Kildemarkscenteret i Næstved.
Det oplyser Kasper Skotte, som er vagtchef i politikredsen.
Han kan ikke oplyse yderligere om politiets tilstedeværelse på nuværende tidspunkt, men han fortæller at politiet har været til stede siden 11:32.
Det er endnu uvist, hvornår politiet er færdige med deres undersøgelser, siger vagtchefen.
Klokken 13:30 skrev politiet på det sociale medie X, at gerningsmanden er i politiets varetægt, og at ingen er kommet til skade.