Razzia ved Skills: Alle busser fyldt med deltagere kører med fejl og mangler

En bus har fået klippet pladerne, der er rejst fire sigtelser, og fem busser skal til syn, efter stor kontrol foretaget af politiet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

16 busser, der fragter folk til Skills i Næstved, er i dag blevet kontrolleret for fejl og mangler.

Der blev fundet fejl på alle busser, og i over halvdelen af tilfældene blev busserne enten sendt til syn, eller der blev rejst sigtelse mod chaufføren eller vognmanden.

Det er Tungvognscenter Øst, der hører under Midt- og Vestsjællands Politi, der torsdag og fredag foretager en stor kontrol ved Arena Næstved. 

Christian Møller, der er konsulent ved Tungvognscenter Øst, fortæller, at én bus fik klippet nummerpladerne på stedet. Den skulle have været til omsyn inden den 1. april for defekte bremser, men den havde ikke været til syn endnu.

quote Det skal bare være i orden. Det er altså ikke godt, at man kører rundt i en bus, der skulle have været til omsyn for fejl på bremserne

Christian Møller, konsulent ved Tungvognscenter Øst

- Det skal bare være i orden. Det er altså ikke godt, at man kører rundt i en bus, der skulle have været til omsyn for fejl på bremserne, siger Christian Møller. 

Det vækker undren

Der blev også skrevet rapport på fire busser, hvor der er rejst sigtelser mod chauffører og vognmænd. Det drejer sig om mangelfuld uddannelse og forkert brug af den skive, der bruges til at overholde køre-hviletid. 

Læs også
DM i Skills skudt i gang - 50.000 forventes at besøge konkurrencen
Læs også
DM i Skills skudt i gang - 50.000 forventes at besøge konkurrencen

Derudover er fem busser blevet sendt til syn på grund af fejl og mangler på busserne. Det drejer sig om fejl på bremser og udstyr, der knytter sig til passagerernes sikkerhed. Det kan være alt fra sæder, nødudgange og fejl på sikkerhedsseler. 

Artiklen fortsætter under billedet.

Af de 14-15 busser, der indtil videre er blevet kontrolleret torsdag formiddag, er halvdelen blevet indkaldt til syn.
Af de 14-15 busser, der indtil videre er blevet kontrolleret torsdag formiddag, er halvdelen blevet indkaldt til syn. Foto: Kristoffer Koch - TV2 ØST

I følge Christian Møller, så var der anmærkninger at give til samtlige af de 16 busser, som Tungvognscenter Øst kontrollerede torsdag. Det er ikke godt, at man når op på at finde fejl på 100 procent af dem, man kontrollerer, fortæller han. 

- Det undrer jeg mig over. Vi holder møder med vognmændene mindst en gang om året, så de ved, at tingene skal være i orden. Vi bliver også inviteret ud til arrangementer, så vi har løbende en god kontakt. 

quote Vi holder møder med vognmændene mindst en gang om året, så de ved, at tingene skal være i orden

Christian Møller, konsulent ved Tungvognscenter Øst

Grundig kontrol

Efter passagererne er blevet sat af ved Skills, kommer busserne gennem en ganske omfattende kontrol. Ved den fokuserede indsats undersøges der for følgende mangler: 

1. Test for tekniske fejl og mangler på busserne, og om de overholder de tekniske standarder. Der laves bremsetest på et mobil rullefeldt. 

2. Tjek af førerens kvalifikationer. Har han det korrekte kørekort, og overholder han kørehviletider?

3. Tjek af vogmandens erhvervsmæssige tilladelse til personbefordring.

Kontrollen af busserne fortsætter fredag. Tungvognscenter Øst dækker hele Sjælland og Bornholm. 

Opdatering
Clock04. apr 2019, kl. 16:49
Artiklen er opdateret citater fra Christian Møller fra Tungvognscenter Øst.

 


Nyhedsoverblik