Ung mor erkender at have dræbt sit nyfødte barn

Politiet fandt fredag aften et livløst nyfødt barn på en adresse i Sandved. Moren er sigtet og anholdt af politiet.

En ung mor på Sydsjælland er anholdt og sigtet af politiet for at have dræbt sit nyfødte barn. 

Det oplyser politiet i pressemeddelelse.

Kvinden blev fremstillet i grundlovsforhør 10.30 ved retten i Næstved. Her er hun sigtet for at have dræbt barnet straks efter fødslen.

- Det er en tragisk sag, når der bliver fundet et dødt spædbarn og moren er sigtet for drab, fortæller Susanne Bluhm, der er specialanklager.

Ved grundlovsforhøret blev kvinden varetægtsfængslet i fire uger, men nægter sig skyldig i drab. 

Politiet var massivt til stede fredag aften og ud på natten til lørdag.
Foto: Michael Nordborg.

Hun erkender dog forholdene i paragraf 238, som kan give op til fire års fængsel.

Denne paragraf kan tages i brug, når en mor dræber sit nyfødte barn, og det vurderes, at kvinden har begået drabet enten på grund af frygt for vanære eller på grund af "svækkelse, forvirring eller rådvildhed", som er fremkaldt af fødslen.

Dørene var lukkede under retsmødet.

Læs også
Mystisk brev satte gang i massiv efterforskning om begravet spædbarn
Læs også
Mystisk brev satte gang i massiv efterforskning om begravet spædbarn

Arbejde meste af natten

Politiet fik anmeldelsen fredag 17.30 og oplyste, at de undersøgte mistænkelige forhold på en adresse i Sandved, som ligger 20 kilometer vest for Næstved. 

Da TV2 ØST talte med politiet lørdag morgen, var de ikke længere ude på adressen.

Det oplyste vagtchef Anders Dahl.

Læs også
Politi undersøger mistænkeligt forhold på Sydsjælland
Læs også
Politi undersøger mistænkeligt forhold på Sydsjælland

Politiet befandt sig dog på stedet i lang det meste af natten, hvor de også fik hjælp af Beredskabsstyrelsen

- Beredskabsstyrelsen vil være derude med telte og lys, og vi vil lave nogle tekniske undersøgelser ude i området, sagde vagtchefen fra i går aftes, Lars Denholt, til Ritzau.

Politiet skriver videre i pressemeddelelsen, at fundet af spædbarnet i Sandved på nuværende tidspunkt ikke har noget at gøre med sagen fra Slagelse. I den sag havde politiet fået et tip om, at et spædbarn kunne være begravet i Anlægget.


Nyhedsoverblik