Pendlere lider under store forsinkelser: - Det bliver jeg superpresset af

Pendlere fra Sydsjælland, Lolland og Falster oplever store forsinkelser på Lille Syd-banen. I forvejen er ruten et alternativ på grund af sporarbejde.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Pendlere fra landsdelens sydlige område er hårdt prøvede.

Siden marts har der været sporarbejde på strækningen mellem Næstved og København. Derfor har de været henvist til togbus fra Næstved til Ringsted eller til Lille Syd-banen mellem Næstved og Køge.

Næstved station første covid-19-morgen
Læs også
Otte måneders pendlermareridt er startet - rejsetiden er fordoblet
Næstved station første covid-19-morgen
Læs også
Otte måneders pendlermareridt er startet - rejsetiden er fordoblet

Men sidstnævnte mulighed er langt fra tilfredsstillende for de mange pendlere. Der er nemlig dagligt store forsinkelser og aflysninger på strækningen. Èn af dem, der er godt træt af at bruge meget tid på at vente på perronen, er John Axelsen fra Næstved.

- Der er rigtigt mange forsinkelser – især om eftermiddagen. Når man ankommer med S-toget inde fra København ned til Køge Station, og så kommer man til en aflyst afgang eller måske to ligefrem og kan stå på Køge (Station, red.) en halv time og vente, siger han.

Artiklen fortsætter under billedet.

- Der er rigtigt mange forsinkelser – især om eftermiddagen. Når man ankommer med S-toget inde fra København ned til Køge Station, og så kommer man til en aflyst afgang eller måske to ligefrem og kan stå på Køge (Station, red.) en halv time og vente, siger han.
- Der er rigtigt mange forsinkelser – især om eftermiddagen. Når man ankommer med S-toget inde fra København ned til Køge Station, og så kommer man til en aflyst afgang eller måske to ligefrem og kan stå på Køge (Station, red.) en halv time og vente, siger han. Foto: TV2 ØST

Markant dårligere punktlighed

Forsinkelserne på Lille Syd-banen er ikke til at tage fejl af, hvis man kigger på tal fra DSB og Banedanmark. Her fremgår det, at togene på Lille Syd-banen lige nu kører med bare 39 procents punktlighed mod 89 procents punktlighed i samme periode sidste år.

quote Det bliver jeg jo superpresset af. Det er jo ikke sjovt at skuffe kollegaerne

Charlotte Basie, pendler, Næstved

baltic_pipeline_igang.jpg
Læs også
Nu begynder byggeriet af udskældt kompressorstation
baltic_pipeline_igang.jpg
Læs også
Nu begynder byggeriet af udskældt kompressorstation

Ingen fra Banedanmark har i dag villet udtale sig til TV2 ØST, men de oplyser, at de voldsomme forsinkelser på Lille Syd-banen skyldes, at der ved Holme-Olstrup lige nu udgraves til Baltic Pipe - gasledningen, der skal gå gennem Norge, Danmark og Polen.

- Underboringerne på den sydlige del af strækningen giver hastighedsnedsættelse, så togene kun må køre 40 km/t mod de normale 120 km/t. Det tager lang tid for et tog at bremse ned og komme op i fart igen. Derfor giver det forsinkelser på strækningen, oplyser Banedanmark til TV2 ØST.

Artiklen fortsætter under billedet.

Pendlere er utilfredse med mange aflysninger på Lille Syd-banen.
Pendlere er utilfredse med mange aflysninger på Lille Syd-banen. Foto: TV2 ØST

Og når der også meldes om deciderede aflysninger af afgange, så skyldes det også de mange forsinkelser, oplyser Banedanmark.

- På Lille Syd-banen er der kun ét spor, og togene kan kun passere hinanden på krydsningsstationerne. Derfor bliver der hurtigt skabt en pukkel af forsinkelser, hvilket gør at vi kan blive nødt til at trække tog ud af ligningen - simpelthen aflyse dem - for at sikre, at de efterfølgende tog ikke bliver yderligere forsinkede, lyder det.

Tager bilen i stedet

John Axelsen har taget konsekvensen af den dårlige togdrift og tager nu bilen mellem Næstved og Ringsted.

- Man vil jo også gerne holde nogle aftaler, når man kommer hjem. Og der er det ikke altid, at folk vil vente en halv time eller tre kvarter. Og ens fritid er jo også dyr nogle gange. Man vil i hvert fald gerne hjem til den, forklarer han om den beslutning.

Artiklen fortsætter under billedet.

- Jeg synes ikke, det går så godt, som det plejer. Jeg synes, det er rigtigt ærgerligt, at der er en masse ting, man skal nå, som man ikke når at gøre, eller man kommer i hvert fald rigtigt meget for sent, siger Elvira Veronica Schultz fra Køge.
- Jeg synes ikke, det går så godt, som det plejer. Jeg synes, det er rigtigt ærgerligt, at der er en masse ting, man skal nå, som man ikke når at gøre, eller man kommer i hvert fald rigtigt meget for sent, siger Elvira Veronica Schultz fra Køge. Foto: TV2 ØST

På Næstved Station har TV2 ØST talt med flere pendlere, der ligesom John Axelsen er påvirket af de mange forsinkelser.

- Jeg synes ikke, det går så godt, som det plejer. Det er rigtigt ærgerligt, at der er en masse ting, man skal nå, som man ikke når at gøre, eller man kommer i hvert fald rigtigt meget for sent, siger Elvira Veronica Schultz fra Køge.

- Det bliver jeg jo superpresset af. Det er jo ikke sjovt at skuffe kollegaerne, lyder det fra Charlotte Basie fra Næstved.

Artiklen fortsætter under billedet.

- Det bliver jeg jo superpresset af. Det er jo ikke sjovt at skuffe kollegaerne, lyder det fra Charlotte Basie fra Næstved.
- Det bliver jeg jo superpresset af. Det er jo ikke sjovt at skuffe kollegaerne, lyder det fra Charlotte Basie fra Næstved. Foto: TV2 ØST

På torsdag forventer Banedanmark at kunne ophæve hastighedsnedsættelsen på Lille Syd-banen. Det ser John Axelsen frem til – med en smule skepsis.

- Det er jo ikke altid, det går som præsten prædiker, desværre. Men jeg vil da holde øje og selvfølgelig være at finde i toget, hvis forbindelsen er god. Det er langt nemmere for mig og meget mere behagelig transport end at skulle bruge en halv time til tre kvarter i bilen hver dag hver vej, afslutter han.

Sporarbejdet mellem Næstved og Ringsted forventes færdigt den 29. november.


Nyhedsoverblik