Træet er væltet over vejen lidt nord for Mogenstrup, skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi på X.
- Man kan godt lige liste sig uden om træet, men man skal være meget forsigtig og orientere sig godt, inden man kører forbi, fortæller Nicolaj Lynge, som er vagtchef for Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
Der er ingen meldinger om, at træet er blevet fældet.
Ifølge politiet er der assistance på vej for at fjerne træer - de kan dog ikke sige noget om, hvornår vejen igen er fuld farbar.