Vinbonde vandt otte priser på en aften: - Vi er utroligt stolte

Vesterhave Vingaard slog rekord, da de søndag kunne tage otte priser med hjem fra Dansk Vinskue.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Det var en stor dag for Jesper Rye Jensen, da han søndag deltog i dette års Dansk Vinskue.

Vinbonden fra Karrebæksminde endte nemlig med at tage hele otte priser med hjem.

quote Der er ingen tvivl om, at det giver et større ryk ind af turister

Jesper Rye Jensen, ejer, Vesterhave Vingaard

- Vi er jo utroligt stolte, siger Jesper Rye Jensen, der ejer og driver Vesterhave Vingaard.

- Det er jo en bedømmelse af, at vi gør det sgu godt nok, og vi gør det bedre og bedre år efter år.

Kan skaffe flere gæster

Det er 13 år siden, at Jesper Rye Jensen fik idéen til at starte en vingård. Siden da har vinbonden vundet flere priser, men det er første gang, at han vinder så mange på en enkelt aften.

- Det er megastort. Det er jo det, der er med til at gøre, at folk bliver nysgerrige og pirret til at besøge vingården, lyder det fra Jesper Rye Jensen.

Det er første gang, at Vesterhave Vingaard vinder så mange priser på en aften.
Det er første gang, at Vesterhave Vingaard vinder så mange priser på en aften. Foto: Privatfoto

Netop turister er Vesterhave Vingaard afhængige af. De har nemlig valgt at satse på at give gæster en oplevelse frem for at sælge vinen til restauranter og butikker.

- Det, vi har fokus på her på vingården, det er at tilbyde gæster, at de kan komme og smage på vin og få noget god mad og få en rundvisning.

- Der er ingen tvivl om, at det giver et større ryk ind af turister.

Læs også
Sydsjællandsk vinbonde producerer egen rødvin - minder om italiensk Amarone
Læs også
Sydsjællandsk vinbonde producerer egen rødvin - minder om italiensk Amarone

Vesterhave Vingaard kunne helt præcis tage to sølvmedaljer, to bronzemedaljer og fire særlig udmærkelser med hjem fra vinskuet.

Dansk Vinskue er et arrangement, der afholdes en gang om året. Her kan alle danske vinbønder sende deres vin ind til en blind bedømmelse, hvilket betyder, at dommerne ikke ved, hvilken vingård det kommer fra.


Nyhedsoverblik