Kalenderen siger stadig efterår, men om man vil det eller ej, så begynder det efterhånden at dufte af jul flere steder her i regionen.
Blandt andet på Holmegaard Værk ved Fensmark, hvor de i denne weekend afholder julemarked.
Her kan gæsterne gå på opdagelse blandt flere end 120 kunsthåndværkere og designere, der udstiller i Holmegaard Værks udstillingssale, som er blevet forvandlet et vaskeægte design-julemekka fyldt med julegaveidéer.
Børn og barnlige sjæle har også mulighed for at puste deres deres helt egne julekugler i glas. Selvfølgelig under kyndig vejledning.
Når jeg kigger ud ad døren, så ser det rigtig godt ud
- Jeg tror, jeg vil give den til min mormor i julegave, fortæller Carl Jersie Hammer fra Køge, der lørdag formiddag var i gang med at lave glohed glas til en flot julekugle.
Lige fra morgenstunden kunne de besøgende opleve julestemningen på det forholdsvist unge marked, der blot er blevet afholdt i fire år, men som har haft vokseværk fra første år.
Og ambitionerne er store hos det unge julemarked.
- Når jeg kigger ud ad døren, så ser det rigtig godt ud. Det strømmer ind med folk, og det er jeg rigtig glad for, siger Kristoffer Rosner Rydahl, der er kommunikation- og marketingschef ved Holmegaard Værk.
- Vi håber på mindst 5.000 gæster her i weekenden. Vores mål er at blive Danmarks største julemarked, siger han videre.
Holmegaard Julemarked slår dørene op igen i søndag fra klokken 10 til 16.