Enorme mængder rent drikkevand skal pumpes op til Danmarks største byggeprojekt

Der er givet tilladelse til tre nye vandboringer, som skal levere størstedelen af det nødvendige vand til Femern-byggeriet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Der skal over de kommende år suges store mængder vand op fra den lollandske undergrund.

Det sker i forbindelse med byggeriet af Femern-tunnelen, hvor der skal bruges vand til produktion af de millioner af kubikmeter beton, som tunnelen mellem Lolland og Femern skal bygges af.

quote Når man støber beton, skal man bruge vand. Rigtig meget vand

Jens Villemoes, pressechef ved Femern A/S

- Når man støber beton, skal man bruge vand. Rigtig meget vand. Det er bindemiddel sammen med de tre andre ingredienser, sand, sten og cement. Man kan ikke umiddelbart bruge havvand, fordi der er salt i, som nedbryder armeringsjernet, der sidder i betonen. Derfor er man nødt til at bruge rent drikkevand, siger Jens Villemoes, pressechef ved Femern A/S, til TV ØST.

Derfor har Lolland Kommune givet tilladelse til indvinding af vand fra tre nye vandboringer, der skal levere størstedelen af det nødvendige vand til Femern-byggeriet. 

Artiklen fortsætter under billedet.

De nye boringer står ved Skåningshave nær Maribo.
De nye boringer står ved Skåningshave nær Maribo. Foto: Femern A/S

Det er forsyningsselskabet Lolland Vand, der står for levering af vandet til byggeriet. Som forberedelse til det, der bliver Danmarks største byggeprojekt, er der derfor nedlagt en helt ny rørledning fra indvindingsområdet til den kommende byggeplads øst for Rødbyhavn.

De tre boringer, som står ved Skåningshave nær Maribo, kan i alt levere 350.000 kubikmeter vand om året til byggeriet. Vandet skal ifølge Femern A/S primært bruges i den elementfabrik, der vil producere de 73.000 tons tunge betonelementer, der udgør Femern-tunnelen.

Skal ikke frygte for miljøet

Men lollikkerne skal ikke frygte for deres eget drikkevand.

For at sikre, at vandindvindingen ikke påvirker forsyningssikkerheden eller miljøet, er der foretaget grundige forundersøgelser af Lollands undergrund, og vandet indvindes derfor næsten 20 kilometer fra byggepladsen i et indvindingsområde, hvor der er tilstrækkelige reserver. 

Artiklen fortsætter under billedet.

De nye boringer står ved Skåningshave nær Maribo.
De nye boringer står ved Skåningshave nær Maribo. Foto: Femern A/S

- Lollikkerne kommer ikke til at mærke det her. Der er blevet lavet omfattende undersøgelser af vandreservoirerne, og Lolland Kommune og Lolland Vand har identificeret området Skåningshave øst for Maribo, som har tilstrækkelige vandreserver, uden at forbrugerne eller miljøet vil lide overlast, siger Jens Villemoes. 

Femernforbindelsen - beskåret korrekt
Læs også
Mindre entreprenører får chancen for at bygge Femern-forbindelsen
Femernforbindelsen - beskåret korrekt
Læs også
Mindre entreprenører får chancen for at bygge Femern-forbindelsen

Der skal i alt støbes 79 tunnelelementer, og 10 specialelementer til den 18 kilometer lange Femern-tunnel, der bliver verdens længste af sin slags.


Nyhedsoverblik