Borgmester om busspareplan: - Det er en regional opgave at køre på den rute

Odsherreds borgmester vil ikke overtage busruter, når Region Sjælland skal spare. Han mener, det er deres ansvar at sikre busserne til borgerne.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Torsdag mødes borgmester Thomas Adelskov (S) med Region Sjælland. Odsherred Kommune er nemlig en af de kommuner, der bliver berørt af politikernes spareplaner på busdriften her i regionen.

I Region Sjælland har man nemlig længe haft planer om at spare på den kollektive trafik, hvor man vil skære 22,8 millioner kroner over de næste to år. 

19.30_Bus_problem_INDSLAG.transfer.jpg
Læs også
Spareplan for den kollektive trafik på plads: - Vi har landet en acceptabel aftale
19.30_Bus_problem_INDSLAG.transfer.jpg
Læs også
Spareplan for den kollektive trafik på plads: - Vi har landet en acceptabel aftale

I første omgang var et stort sparekatalog med 15 busruter samt Tølløse-banen i spil. Men det er siden blevet reduceret, og blandt andet Tølløse-Banen og bus 263 undgik sparekniven.

Rute har stor betydning

Lige nu ser det ud til, at ni busruter og fem natbusruter enten bliver nedlagt, afkortet eller får rutens afgange reduceret. På listen er blandt andre busruterne 555/666 Odsherred – Høje Taastrup.

quote Det vil komme til at skade efterskoler og kursuscenter, men også de mange sommerhusgæster, der benytter sig af ruten til at komme i sommerhus

Thomas Adelskov (S), borgmester, Odsherred Kommune

Busserne kører mellem Høje Taastrup til henholdsvis Rørvig Havn og Odden Færgehavn i Odsherred i sommerhalvåret. Og den rute vil Odsherreds borgmester ikke af med.

- Det er en rute der har stor betydning, som er tværregional, som regionen nu har planer om at nedlægge, siger Thomas Adelskov (S).

Vigtig for sommergæster

Busruterne 555/666 Odsherred – Høje Taastrup kører kun fra marts til oktober. Busserne er derfor vigtige for kommunens gæster i sommersæsonen.

- Her er der tale om en busrute, der går igennem adskillige kommuner og over to regioner, som man planlægger at nedlægge. Det vil komme til at skade efterskoler og kursuscenter, men også de mange sommerhusgæster, der benytter sig af ruten til at komme i sommerhus.

DISSE RUTER ER OMFATTET AF BESPARELSERNE

Busrute 120 Høje Tåstrup - Karlslunde – Køge. Betjeningen ophører mellem Karlslunde og Køge. 
 
Busrute 490 Ruds Vedby – Svinninge. Betjeningen reduceres, ingen betjening aften og weekend. 

Busruterne 555/666 Odsherred – Høje Taastrup. Busruterne nedlægges.

Busrute 740 Nykøbing F. – Gedser Færgehavn. Betjeningen reduceres til timesdrift i dagtimer og 2 timesdrift aften og weekend. 

Busrute 760 Vordingborg – Sakskøbing. Betjeningen reduceres til 1 morgentur og 2 eftermiddagsture. 

Busrute 780 (Maribo) - Nakskov – Tårs Færgehavn. Region Sjællands andel (Nakskov - Tårs Færgehavn) af busbetjeningen ophører. 

Busrute 630R Næstved – Faxe Syd - Faxe Ladeplads. Busruten afkortes til Faxe Syd. 

Natbetjening. Natbetjening ophører. 5 natbusruter nedlægges. 

Busrute 460 Korsør – Skælskør - (Stigsnæs Havn). Region Sjællands andel (Korsør - Skælskør) af busbetjeningen ophører. 

Flere kommuner mødes med regionen

Det er ikke kun Odsherreds borgmester, der får lejlighed til at mødes med Region Sjælland.

I næste uge mødes repræsentanter fra Region Sjælland med kommunerne Vordingborg, Kalundborg, Lolland, Stevns, Slagelse og ikke mindst Faxe.

Ole Birk Olesen
Læs også
Buslukninger i Region Sjælland:
Transportminister bliver trukket ind i sagen
Ole Birk Olesen
Læs også
Buslukninger i Region Sjælland:
Transportminister bliver trukket ind i sagen

Og ifølge regionen har møderne et enkelt formål. Det er dels at undersøge, om kommunerne har lyst til at overtage driften af busserne, man lægger op til at spare på.

Og ellers må man på anden måde blive enige om en løsning, der kan afværge eventuelle problemer, som en besparelse i busdriften kan forårsage.

Busrute er Region Sjællands ansvar

Men ved mødet med Odsherred Kommune, har borgmesteren ikke tænkt sig at finde en løsning, der giver kommunen flere udgifter. Han lægger ikke skjul på, at regionens spareplaner ikke giver nogen mening i hans øjne. 

quote Jeg synes, det er en regional opgave at køre på den rute

Thomas Adelskov (S), borgmester, Odsherred Kommune

- Det er vi stærkt skeptiske over for. Jeg havde forstået, at regionen mente, at de ruter, der er kommunale – altså hvor regionen har betalt for, at man kører internt i en kommune – var dem, man ville nedlægge. Det kunne give en vis mening, siger Thomas Adelskov (S).

Har I overvejet at overtage driften selv?

- Det har vi ikke mulighed for at gøre som kommune. Det her er en rute der går igennem adskillige kommuner – og ikke kun i Region Sjælland, men også Region Hovedstaden. Det har vi simpelthen ikke mulighed for. Og jeg synes, det er en regional opgave at køre på den rute, siger han.

Den endelige spareplan bliver præsenteret for regionsrådet den 5. november, hvorefter politikerne skal godkende spareplanen.  

Herefter er det op til hver enkel kommune at beslutte, om buslinjerne skal bevares ved, at man fortsætter busdriften i kommunalt regi.


Nyhedsoverblik