Pengene skal bruges til at realisere et nyt projekt på stationsområdet, skriver Odsherred Kommune i en pressemeddelelse.
Forbedring af stationsområdet er en del af Asnæs byfornyelsesplaner, som byrådet godkendte i december 2021.
Formålet med projektet at skabe et nyt og trygt byrum omkring stationen, der især appellerer til de mange unge, der flittigt bruger toget.
- Stationen i Asnæs er et vigtigt opholdssted for byens unge og studerende, og det er derfor spændende, at Odsherred Kommune sammen med Lokaltog og byens unge har udviklet et projekt, som anerkender de unge som en vigtig brugergruppe i uddannelsesbyen Asnæs, siger Ditte Marquard Jessen, projektchef hos Realdania.
Udover bidraget fra Realdania på 1,8 millioner kroner er opgraderingen af stationsområdet i Asnæs støttet af Social- og Boligstyrelsen med 760.000 kroner og Odsherred Kommune med 190.000 kroner. Projektets samlede budget er 2,75 millioner kroner.