Først fik den en michelinstjerne - nu er den kåret som årets restaurant

Den nystartede restaurant MOTA har på et år modtaget en michelinstjerne, og er blevet kåret som årets restaurant.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Restaurant MOTA i Odsherred er søndag blevet kåret som årets restaurant 2022.

Bag kåringen står Den danske Spiseguide. 

Restaurant MOTA åbnede i november sidste år.

Blot otte måneder efter sin åbning fik den nyåbnede restaurant, der har lokaler i det, der engang var Nykøbing Sjællands Psykiatriske Hospital, en michelinstjerne.

Og søndag har restauranten så fået endnu et rygklap med kåringen som årets restaurant.

Her er alle vinderne

Årets Souschef 2022: Mads Lønborg, Alimentum

Årets Snacks/appetizers 2022: Søllerød Kro, Holte

Årets Caviarkreation 2022: Marchal (vinder øst), HimmerRiget (vinder vest)

Årets Oste 2022: Molskroen, Ebeltoft

Årets Restaurantchefprofil 2022: Tobias Nilsson, Lyst

Årets Bo&Spis adresse 2022: Mortens Kro & Suites, Aalborg

Årets Fisk&Skaldyr, menu/restaurant 2022: Tri, Agger

Årets Landevejskro 2022: Norsminde Kro, Odder           

Årets Smørrebrød/dansk køkken 2022: Barr, København

Årets Kokkeprofil 2022: Patrick Lieffroy, Lieffroy        

Årets Fine Wine Selection 2022: Geranium       

Årets Intimate+exotic/spicy 2022: Aro, Odense Ø

Årets Avec&Vinkort 2022: Marchal, København

Årets Grønne menu/årets saftmenu/alkoholfrie 2022: Alimentum, Aalborg

Årets Dessert 2022: Syttende, Sønderborg            

Årets Gennembrud 2022: Oké, Skagen   

Årets Sommelier Vin, kaffe, te & avec 2022: Rasmus Amdi Larsen, Møntergade

Årets Restaurant 2022: Mota, Nykøbing Sjælland

Kilde: Den danske Spiseguide

Siden 1978

Bag restauranten står Claus Henriksen, der førhen har været køkkenchef på Dragsholm Slot. Han har tidligere arbejdet under aliasset Mota Henriksen.

MOTA er slang for cannabis i Latinamerika, står der på restaurantens hjemmeside.

Restauranten har fået sit navn, fordi Claus Henriksen var en af de første kokke i Danmark, der tog planten ind i sit køkken.

Den danske Spiseguide udkom første gang i 1978 og er blevet udgivet en gang årligt siden da, hvor der bliver anmeldt og anbefalet i omegnen af 300 restauranter.

En jordbærsorbet er blandt de retter, der er blevet serveret på MOTA.
En jordbærsorbet er blandt de retter, der er blevet serveret på MOTA. Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix
Læs også
Råd til krisen: Lokale helte har reddet maden fra containeren i seks år
Læs også
Råd til krisen: Lokale helte har reddet maden fra containeren i seks år



Nyhedsoverblik