Tusindvis af danskere drog sidst i 1800-tallet mod nye egne i håbet om et bedre liv.
Nogle drog til USA.
Andre drog til Odsherred og den tørlagte Lammefjord. Her kunne den blotlagte, men uvejsomme havbund købes til halv pris af traditionel landbrugsjord.
Banen betød, man kunne bosætte sig inde midt på fjorden
Det blev en mulighed for mange, som af de lokalkendte siden er blevet fortællingen om Danmarks vilde vesten, og hvor udviklingen for alvor tog fart, den dag damplokomotivet kørte ud gennem det flade landskab.
- Lammefjorden var lige blevet udtørret, men man kunne ikke færdes på vejene. De var håbløse, og kommunerne ville ikke bruge penge på veje til de mærkelige mennesker, som flyttede ud på fjorden, fortæller Arne Fjordgaard Andersen.
Hans oldefar var i 1884 blandt de første til at flytte på Lammefjorden, hvor Arne Fjordgaard Andersen selv er født, opvokset og siden har drevet landbrug i 40 år.
I dag er Arne Fjordgaard Andersen rundviser ved Lammefjordens Historiske Forening, hvor han blandt andet kan fortælle historien om, hvordan jernbanen blev til.
- Aktieselskabet, der havde tørlagt fjorden, var meget interesseret i at få folk til at bo og købe jord på fjorden, så man den vej kunne få en indtægt til driften af pumpestationerne, forklarer han om nogle af de kræfter, der ønskede en jernbane.
- Efter lange forhandlinger besluttede man at bygge en station ude på en af øerne i den udtørrede fjord.
På den måde blev grunden for Fårevejle Stationsby lagt.
Åbnede nyt land
Odsherredsbanen skulle vise sig at få afgørende betydning for bosætningen og udviklingen af Lammefjorden.
- Banen betød, at man kunne bosætte sig inde midt på fjorden, for det var den eneste tørskoede vej ind og ud af fjorden, siger Arne Fjordgaard Andersen.
Jernbanen hviler således den dag i dag på en dæmning, bygget på den tørlagte fjordbund, som i sagens natur ligger under vandspejlet ude i Isefjord.
- Den betød utrolig meget for Lammefjorden. Ikke mindst for transporten af de produkter, man lavede på fjorden. Den var afgørende for, at man kunne sælge sine varer.
Det var i starten navnlig hø og østersskaller – et kosttilskud til høns – og siden kom også asparges til. Landbruget førte også til flere følgeerhverv langs banen såsom foderstof, slagteri og fabrikker til forarbejdning.
- Med stationen fik andre også interesse for at slå sig ned på Lammefjorden. Den indremissionske højskole blev bygget i Fårevejle Stationsby i 1907. Uden jernbanen havde man ikke fået den højskole til byen. Det gav også meget liv, fortæller Arne Fjordgaard Andersen.
De første visioner om en jernbane, der kunne forbinde Sjællands Odde med jernbanen til Kalundborg, blev udtænkt i 1873 af et konsortium i Berlin som en del af en bane helt til Næstved. Altså samme år hvor arbejdet med at dræne Lammefjorden gik i gang.
I samme nu tav nattergalene, og man hørte dem aldrig siden
Der skulle dog gå 26 år fra idé til indvielse af en færdig jernbane. Selve byggeriet tog halvandet år.
Det kan Ole Plum, der har skrevet to bøger om Odsherredsbanen, og som aktuelt står bag en særudstilling om banens historie på Trafikmuseet i Odsherred, fortælle mere om.
- Der var flere linjer i spil. Den kortere rute over Audebodæmningen – men alle var interesseret i at få del i banen, siger han.
- Derfor endte det med en linje vest om Lammefjorden til mellemøen og Fårevejle Stationsby.
Den kringlede linjeføring kan ifølge Ole Plum have medvirket til, at Odsherredsbanen i modsætning til mange andre lokalbaner har overlevet.
- Det havde måske givet flere rejsende mellem Holbæk og Nykøbing Sjælland, men det er nok tvivlsomt, om det kunne opveje trafikken fra mellemstationerne – herunder Svinninge og Asnæs, siger han og tilføjer:
- I dag er der ingen gods, men 1,2 millioner passagerer om året.
Sådan var det ikke for 125 år siden, hvor indvielsestoget satte i bevægelse og forandrede Odsherred for altid, som Marie Dahlerup – datter til præsten i Asnæs – skrev i sine erindringer:
- Omsider nærmede det flag- og blomstersmykkede tog sig, prustende og rygende. Lige idet, det kører ind på Asnæs Station, giver lokomotivet et skingrende fløjt. I samme nu tav nattergalene, og man hørte dem aldrig siden.
For banen blev navnlig anlagt med godstransport for øje.
- Der kørte tre tog om dagen med både gods- og passagervogne. Det tog to timer og 15 minutter at rejse de cirka 50 kilometer fra Holbæk til Nykøbing Sjælland, siger Ole Plum.
I dag tager turen 55 minutter med afgang hver halve time.
1,2 millioner rejser med Odsherredsbanen
Etableret i 1898-1899 og indviet 18. maj 1899.
Banen går fra Holbæk til Nykøbing Sjælland og er knap 50 kilometer lang.
På dele af strækningen er banen under havniveau.
Toget standser i dag ved 15 stationer.
I banens første leveår rejste 140.000 passagerer med toget.
Sidste år rejste omkring 1,2 millioner kunder med toget, der i dag drives af Lokaltog.
Kilde: Lokaltog og Odsherreds Trafikmuseum
Det første år rejste 140.000 passagerer med toget, mens der blev fragtet 110.000 tons gods.
- Der var jo ikke lastbiler på det tidspunkt, skal man huske på, så alt godstransport koncentrerede sig om banen, siger Ole Plum.
Der blev kørt gods på banen indtil 1990’erne, hvor lastbilerne endegyldigt tog over.
Odsherredsbanen kommer ikke til at være fuldt i drift på jubilæumsdagen den 18. maj.
Lokaltog, der driver banen i dag, har nemlig gang i en omfattende renovering, der skal sikre banen i de næste mange år.
Her bliver der blandt andet udskiftet 7.000 sveller, ligesom en nedslidt stålbroen over kanalen Skjolds Løb nord for Hørve skal erstattes med en betonbro.
Til gengæld har Odsherreds Trafikmuseum grebet anledningen til at åbne en særudstilling om den gamle jernbane, som åbner i dag, lørdag.
Jubilæet vil dog også blive fejret hos Lokaltog. Dette vil ske ved et arrangement den 21. juni 2024.
Se eller gense Lammefjorden - Danmarks vilde vesten fra 2023 - der blev udgivet i anledningen af 150 året for tørlægningen af fjorden: