Nyhedsoverblik

Forening giver 150 mødesteder væk gratis

Mangler I et sted at mødes i jeres lokale fællesskab eller forening? Så er der nu mulighed for at få et gratis fælleshus.

Nu kan I nemlig ansøge om et af de 150 træfælleshuse, som Realdania forærer væk gratis. Det sker i anledningen af Realdanias 25-års jubilæum.

Alle foreninger og fællesskaber kan byde ind, når Realdania uddeler åbne træhuse, som skal være med til at styrke fællesskabet i det lokale liv rundt omkring i Danmark.

Det kræver ingen byggeerfaring, og der medfølger håndværker til opførelsen. 

Fællesskaberne modtager mødestedet som en gave. Det eneste krav er en god idé, der kan styrke fællesskabet lokalt.

Der afholdes infomøde den 20.august. Ansøgningsfrist er den 1. oktober 2024.

Læs mere her.