Nyhedsoverblik

Selskab kan få millionlån

Med et underskud på hele 619 millioner kroner balancerer Odsherred Forsyning sig i øjeblikket på kanten af en konkurs.

Alligevel vil Odsherred Kommune nu stille lånegaranti for endnu flere penge til forsyningsselskabet.

Da pengene skal gå til de datterselskaber, der ikke er truet af en konkurs, bliver lånegarantien blåstemplet af en ekspert på området. 

- Der er problemer ovre i varmeselskabet, og det er der også i det overordnede selskab, men man kan med meget begrænset, næsten ikke eksisterende risiko godt låne penge og stille garanti for vandselskaberne, siger professor i økonomistyring Per Nikolaj Bukh. 

Forslaget om lånegarantien er stemt enstemmigt igennem i økonomiudvalget. På tirsdag er det så byrådet. der skal tage endelig stilling til spørgsmålet. 

Læs også
Underskud på 619 millioner - nu vil kommune godkende endnu flere lån
Læs også
Underskud på 619 millioner - nu vil kommune godkende endnu flere lån