Nyhedsoverblik

Livløs kvinde fundet i vandet

En kvinde er sent søndag eftermiddag fundet livløs i vandet ved Rørvig Havn.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

Meldingen om kvinden i vandet tikkede ind klokken 16.55, efter hun var blevet opdaget af to personer i en sejlbåd, som alarmerede beredskabet.

Ifølge politiet blev hun spottet i havneindløbet til Rørvig.

Herefter blev der både tilkaldt politi og ambulance til den nordvestsjællandske havneby.

Der er ifølge politiet tale om en cirka 70-årig kvinde, som blev fundet i badedragt.

En lægehelikopter blev ligeledes tilkaldt. Den landede på en nærliggende boldbane, hvor en paramediciner gav kvinden livredende førstehjælp.

Hun er sidenhen blevet fragtet med helikopterne til Rigshospitalets traumecenter. 

Politiet kan på nuværende tidspunkt ikke oplyse nærmere om kvindens tilstand, men vagtchefen beskriver den som ikke god.

De pårørende er underrettet.