Nyhedsoverblik

Lokal instruktør klar med dramaserie

Instruktøren Anna Emma Haudal, der bor lidt udenfor Nykøbing Sjælland, er snart klar med en ny tv-dramaserie.

Den 36-årige instruktør har haft stor succes med den anmelderroste serie Doggystyle, der  i 2019 vandt Robert Prisen for bedste korte tv-serie. 

Siden har hun instrueret filmen Venuseffekten, og til næste år kan hendes tv-dramaserie Generationer ses på DR.

Generationer åbner med fundet af et gammelt babylig, som dukker op under en lejlighedsrenovering. 

I samme lejlighedskompleks bor den 87-årige Martha. Hun påtager sig hurtigt ansvaret for drabet, til stor undren for hendes familie. 

På rollelisten finder man blandt andre Ulla Henningsen, Alice Bier Zandén, Simon Sears, Anette Støvelbæk, Rikke Eberhardt Isen, Jan Linnebjerg, Olga Schultz, Isi Gren-Sørensen og Albert Arthur Amiryan.

Dramaserien Generationer får premiere på DR1 og DRTV i foråret 2025.

Læs også
Druk og fester:
Ny tv-serie skildrer ungdomskulturen i Odsherred
Læs også
Druk og fester:
Ny tv-serie skildrer ungdomskulturen i Odsherred