Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.
Her fik man et alarmopkald om drukneulykken klokken 08.00.
Vidner på stedet havde set manden stå og spejde efter sin hund, der befandt sig 200-300 meter ude i vandet. Herefter havde han afklædt sig og svømmet ud efter hunden.
Ifølge vidner kom manden i nød, og de tilkaldte hjælp. To kvinder på stedet svømmede ud og bjærgede manden, der på det tidspunkt var livløs.
Da de fik ham i land, udførte kvinderne førstehjælp, indtil redningen nåede frem.
Manden blev fløjet til sygehuset med lægehelikopter, men stod ikke til at redde. Den 55-årige mands pårørende er underrettet.
Midt- og Vestsjællands Politi oplyser, at hunden er i live.