Micki sagde ja til fjernvarme, men skandale tvinger ham til at købe varmepumpe

Micki Strandholt ville have fjernvarme i sit nye hus. Nu føler han sig tvunget til at installere varmepumpe for egen regning.

150.000 kroner i ekstraomkostninger. 

Det er den regning, som Micki Strandholt og hans familie hænger på, fordi Odsherred Forsyning ikke kan levere fjernvarme til familiens kommende hus. 

I 2020 blev det vedtaget, at Asnæs sammen med en række andre byer i Odsherred Kommune skulle have fjernvarme. 

quote Hvis vi skulle skifte gasfyret ud i vores gamle parcelhus, ville vi kunne få tilskud til at installere en varmepumpe, men det kan vi ikke, når der er tale om nybyggeri

Micki Strandholt, husejer

Men anlægsomkostningerne steg fra 950 millioner kroner til 1,6 milliarder kroner, hvilket i april 2024 fik Odsherred Forsyning til at lukke helt ned for alle fjernvarmeprojekter på ubestemt tid. 

Da Micki Strandholt og hans familie i foråret 2023 gik i gang med de første spæde planer for at bygge et helt nyt hus i Asnæs, var det ellers med forventningen om, at deres hus skulle have fjernvarme som energikilde.

- Vi fik at vide, at vi kunne få fjernvarme, når huset er færdigbygget i foråret 2025, siger Micki Strandholt. 

Huset på Esterhøjvej står klar om et halvt års tid, men det bliver uden fjernvarme.
Huset på Esterhøjvej står klar om et halvt års tid, men det bliver uden fjernvarme. Foto: Privatfoto

Han og hans partner og deres to børn har i flere år boet i et parcelhus fra 1970'erne, men sidste år besluttede parret at bygge et helt nyt hus på Esterhøjvej i Asnæs.

Allerede inden byggetilladelsen var godkendt, underskrev Micki Strandholt i marts 2023 en aftale med Odsherred Forsyning om levering af fjernvarme til det nye hus. 

Læs også
Derfor vil konkurs i skandalefirma være godt for kunderne
Læs også
Derfor vil konkurs i skandalefirma være godt for kunderne

Vælg farven på dit målerskab, stod der på blanketten, og Micki Strandholt satte kryds ved koksgrå. 

Men der kom aldrig et koksgråt målerskab, og det kommer der formentlig aldrig. For Micki Strandholt har besluttet sig for at framelde sig fjernvarmeprojektet. 

Bange for prisstigning

Det er han ikke ene om. Ifølge Odsherred Forsyning har indtil videre 150 af de 2.500 borgere, der på forhånd havde tilmeldt sig fjernvarmeprojektet, frameldt sig igen. 

- Egoistisk set er jeg glad for, at vi ikke er blevet en del af fjernvarmeprojektet, fordi jeg er bange for, at prisen på fjernvarme stiger eksplosivt, siger Micki Strandholt.

Micki Strandholt sagde ja tak til tilbuddet fra Odsherred Forsyning, men fik et nej tilbage.
Micki Strandholt sagde ja tak til tilbuddet fra Odsherred Forsyning, men fik et nej tilbage. Foto: Frederik Thorup - TV2 ØST

Han tog beslutningen om at framelde sig projektet, der skal give fjernvarme til husstande i Hørve, Fårevejle og Asnæs, da Odsherred Forsyning i april meldte ud, at fjernvarmeprojektet ville blive sat i bero på ubestemt tid på grund af en budgetoverskridelse. 

- Vi blev stillet i udsigt, at det ville være gratis at komme med på fjernvarmenettet og så kun betale for forbruget. Det virkede som en god løsning, siger Micki Strandholt. 

Usikkerheden om, hvorvidt og hvornår der kommer fjernvarme til Asnæs, fik Micki Strandholt til at kigge efter andre energikilder til det nye hus på Esterhøjvej. 

Valget faldt på en luft-til-vand varmepumpe. 

Når Micki Strandholts hus står færdig bliver det uden indlagt fjernvarme.
Når Micki Strandholts hus står færdig bliver det uden indlagt fjernvarme. Foto: Kevin Rasmussen - TV2 ØST

- Dermed kommer der en meromkostning på vores nye hus på 150.000 kroner, fordi vi havde regnet med at få fjernvarme med gratis tilslutning, siger Micki Strandholt, der bliver nødt til at betale hele beløbet selv.

- Hvis vi skulle skifte gasfyret ud i vores gamle parcelhus, ville vi kunne få tilskud til at installere en varmepumpe, men det kan vi ikke, når der er tale om nybyggeri, tilføjer han.

Til gengæld kan han og familien se frem til at få en rabat på elregningen, fordi boligejere, der har el-opvarmning som primær energikilde, kan få et fradrag på elafgiften. 

I stedet for fjernvarme får Micki Strandholts hus en stor varmepumpe installeret.
I stedet for fjernvarme får Micki Strandholts hus en stor varmepumpe installeret. Foto: Rune Øe/Ritzau Scanpix

Det kræver, at der i husets BBR-registrering står, at husets primære energikilde er elvarme.

Derfor var det vigtigt for Micki Strandholt at afmelde det endnu ikke færdigbyggede hus på Esterhøjvej fra fjernvarmen. 

Læs også
Forstå fjernvarmeskandalen fra Odsherred
Læs også
Forstå fjernvarmeskandalen fra Odsherred

- Vi vidste jo ikke, hvornår der ville komme fjernvarme eller om det overhovedet ville komme, og jeg har flere gange forsøgt at få svar fra Odsherred Forsyning på, hvilket trækrør jeg skulle klargøre, så huset kunne blive forberedt til fjernvarme, men det fik vi aldrig svar på, siger Micki Strandholt.

TV2 ØST har fået indblik i den skriftlige korrespondance mellem Micki Strandholt og Odsherred Forsyning.

Installationen til varmepumpen kommer også til at optage en del plads indendørs.
Installationen til varmepumpen kommer også til at optage en del plads indendørs. Foto: Rune Øe/Ritzau Scanpix

Familiens kommende hjem på Esterhøjvej bliver ikke bygget, så det er forberedt til fjernvarme. 

Ifølge Micki Strandholt vil det heller ikke være rentabelt at indlægge fjernvarme de næste mange år, når der er blevet investeret i en luft-til-vand varmepumpe.

Udsigten til at skulle bo i et hus med en luft-til-vand varmepumpe vækker imidlertid blandede følelser i Micki Strandholt. 

- Varmepumpen er en stor og ikke særlig køn kasse, som vi bliver nødt til at placere i vores have. Det vil være ærgerligt og skæmmende, hvis alle byens huse skal have store summende varmepumper stående, siger Micki Strandholt. 


Nyhedsoverblik