Politiet søger vidner i drabssag: Har du set Finns bil?

Finn Steensen Ørsdahl blev dræbt i sit hjem for to uger siden. Politiet søger vidner, der har set hans bil på strækningen mellem Holbæk og Gundestrup.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Den 13. februar blev 65-årige Finn Steensen Ørsdahl dræbt i sit hjem i Gundestrup på Nordvestsjælland af en ukendt gerningsmand.

Nu tager politiet et nyt skridt i opklaringsarbejdet.

Midt- og Vestsjællands Politi har nemlig netop offentliggjort et billede af den dræbtes bil. Håbet er, at det kan få vidner til at kontakte politiet, hvis de har set Finn Steensen Ørsdahl køre på strækningen mellem Holbæk og Gundestrup den dag, han blev dræbt.

Finn Steensen Ørsdahl
Læs også
Drabet på Finn var brutalt og koldblodigt - politiet beder offentligheden om hjælp
Finn Steensen Ørsdahl
Læs også
Drabet på Finn var brutalt og koldblodigt - politiet beder offentligheden om hjælp

Politiet er også interesseret i at høre fra vidner, der har set bilen parkeret i Holbæk den 13. februar mellem klokken 12.30 og 16.

Der er tale om en mørkegrøn Range Rover årgang 1998, der kører på papegøjeplader med registreringsnummer AZ81576.

Artiklen fortsætter under billederne.

 
  Foto: Midt- og Vestsjællands Politi
Det er denne bil, politiet leder efter vidner, der har set.
Det er denne bil, politiet leder efter vidner, der har set. Foto: Midt- og Vestsjællands Politi

Gik ud med appel

Tirsdag gik Midt- og Vestsjællands Politi ud med en appel til offentligheden, hvor de opfordrede folk til at henvende sig, hvis de ligger inde med oplysninger i drabssagen.

- Siden vores udmelding i går har vi fået flere nye henvendelser fra borgere, der mener at have oplysninger i sagen. Det er vi rigtig glade for, siger efterforskningslederen, vicepolitiinspektør Bjørke Kierkegaard.

Finn Steensen Ørsdahl
Læs også
Mange henvendelser i drabssag: Politiet undersøger mulige spor
Finn Steensen Ørsdahl
Læs også
Mange henvendelser i drabssag: Politiet undersøger mulige spor

- På nuværende tidspunkt vil vi ikke sige noget om, hvad disse oplysninger går på, eller hvor mange vi har fået, og vi opfordrer fortsat vidner til at stå frem – og hvis man har viden om sagen eller en konkret mistanke til en gerningsmand.

Koldblodigt og brutalt drab

Finn Steensen Ørsdahl blev fundet død i sit hus i Gundestrup den 14. februar efter en brand. Obduktionen viste, at han havde været udsat for grov vold inden sin død, og senere viste det sig også, at branden var påsat.

quote Motivet er endnu ikke afklaret, men vi ved, at der har floreret mange rygter i lokalmiljøet om, at den dræbte skulle ligge inde med penge

Bjørke Kierkegaard, vicepolitiinspektør, Midt- og Vestsjællands Politi

- Motivet er endnu ikke afklaret, men vi ved, at der har floreret mange rygter i lokalmiljøet om, at den dræbte skulle ligge inde med penge. Om det er de rygter, der har fået en så fatal udgang, som det har fået, er uvist, fortalte Bjørke Kierkegaard tirsdag til TV ØST.

- Det, der ligger fast, er, at drabet er udført med koldblodighed og brutalt.

Offentliggjorde foto

I sidste uge tog politiet et usædvanligt skridt i efterforskningen, da de valgte at offentliggøre et foto af 65-årige Finn Steensen Ørsdahl.

Artiklen fortsætter under billedet.

65-årige Finn Steensen Ørsdahl blev fundet dræbt i sit hjem 14. februar.
65-årige Finn Steensen Ørsdahl blev fundet dræbt i sit hjem 14. februar. Foto: Midt- og Vestsjællands Politi

Han blev sidst set i live onsdag formiddag den 13. februar, hvor han blev set kørende i sin bil ad Nykøbingvej i retning mod Holbæk ved Tuse Lågevej.

Midt- og Vestsjællands Politi mener, at Finn Steensen Ørsdahl blev dræbt mellem klokken 16.00 og midnat onsdag den 13. februar.

Læs også
Mand udsat for grov vold inden sin død – politiet leder særligt efter to vidner
Læs også
Mand udsat for grov vold inden sin død – politiet leder særligt efter to vidner

Nyhedsoverblik