Sommerland Sjælland åbner ny forlystelse – den dyreste til dato

Der er nogle gyldne Corona-år, der nu gør, at forlystelsesparken kan bruge så mange penge på en ny vandrutsjebane, lyder det fra direktør.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

De har aldrig brugt så mange penge på en forlystelse før.

Beløbet overgår det, de brugte på rutsjebanen Vildkatten tilbage i år 2000.

Forlystelsesparken Sommerland Sjælland åbner i dag for en helt ny forlystelse: Twisting Tubes.

quote Det er noget større, end det vi plejer at lave

Kåre Dyvekær, direktør, Sommerland Sjælland.

En turkisblå vandrutsjebane, der med sine 127 meter snor sig omkring i forlystelsesparkens badelandshjørne Den Blå Lagune.

Tilføjelsen sker, efter høje besøgstal både under og efter coronapandemien har bidraget til en god økonomi, ifølge Kåre Dyvekær, direktør i Sommerland Sjælland.

Kåre Dyvekær fortæller, at Twisting Tubes er den dyreste forlystelse, de har i parken.
Kåre Dyvekær fortæller, at Twisting Tubes er den dyreste forlystelse, de har i parken. Foto: Camilla Bøgeholt Lund - TV2 ØST

- Vi har over de seneste år fået flere og flere gæster, og et af vores store trækplaster er vores vandland. Vi har set et behov for at udvide både omklædningsfaciliteter og tilføje nogle ekstra vandbaner for at imødekomme kapacitetsudvidelsen, siger Kåre Dyvekær.

Billetindtægterne fra det øgede antal gæster har altså sørget for, at Twisting Tubes nu er en realitet. 

Om end efter en smule forsinkelse.

Havde håbet anderledes

Man kan spørge sig selv, om det ikke er en smule sent på sæsonen at åbne for en helt ny forlystelse.

Det er heller ikke med Kåre Dyvekærs gode vilje, at de først åbner vandrutsjebanen nu.

Læs også
Her kan du bruge sommerferien med børnene
Læs også
Her kan du bruge sommerferien med børnene

- Det er ikke nogen hemmelig, at vi havde håbet på, at åbningen ville blive i starten af juli, siger Kåre Dyvekær.

Sommerland Sjælland bestilte vandrutsjebanen i efteråret, og her var de bevidste om, at tidsplanen kunne blive en smule stram.

Den indiske producent måtte da også meddele, at de blev halvanden måned forsinket i produktionen.

Du skal hoppe på en badering, før du glider gennem røret i Twisting Tubes.
Du skal hoppe på en badering, før du glider gennem røret i Twisting Tubes. Foto: Sommerland Sjælland

Det lykkedes dog at åbne nogenlunde til tiden, efter at delene fra vandrutsjebanen blev fløjet til Danmark løbende, ifølge Kåre Dyvekær.

- Vi åbner i juli, som vi har lovet, og det er vi meget stolte af, fordi de så meget sort ud, siger han.

Læs også
De må allerede lukke butikken 11.30 - bageri har stor succes
Læs også
De må allerede lukke butikken 11.30 - bageri har stor succes

Twisting Tubes består af tre rør, der snor sig i forskellige retninger. Gæsten skal sætte sig på en badering, der så vil føre én igennem rørene og deres sving.

På grund af forsinkelsen er kun to af rørene åbne, da Sommerland Sjælland fortsat mangler nogle af delene til det tredje rør. 

Alle tre rør til vandrutsjebanen vil først være åbne til næste sæson.

Sommerland Sjælland bestilte vandrutsjebanen i efteråret, nu er den klar til brug.
Sommerland Sjælland bestilte vandrutsjebanen i efteråret, nu er den klar til brug. Foto: Camilla Bøgeholt Lund - TV2 ØST

Dobbelt op i pris

Vandrutsjebanen er nu den dyreste forlystelse i parken.

- Vi plejer at bruge tre-seks millioner på en forlystelse, og vi kommer i hvert fald op i det dobbelte - i noget der ligner 12 millioner, siger Kåre Dyvekær.

- Det er noget større, end det vi plejer at lave. 

Twisting Tubes ligger i Sommerland Sjællands badeland Den Blå Lagune.
Twisting Tubes ligger i Sommerland Sjællands badeland Den Blå Lagune. Foto: Sommerland Sjælland

Årsagen til den høje pris skal man blandt andet finde under jorden, hvor Sommerland Sjælland har fået fjernvarme, lyder det.

Kåre Dyvekær håber på, at gæsterne vil bruge badelandet og prøve den nye forlystelse på trods af grå vejrudsigter.

- Jeg håber, at danskerne tager deres vikingesind på og kommer op og kører en masse ture, siger Kåre Dyvekær.  


Nyhedsoverblik