Nyhedsoverblik

Stjal fem shampooer og en lammekølle

En 31-årig kvinde fra Rumænien blev lørdag anholdt efter at have stjålet fem shampooer og en lammekølle i Netto i Asnæs.

Kvinden blev klokken 18.40 tilbageholdt af personalet i butikken.

Hun var nemlig gået lige forbi kassen uden at betale de 461 kroner, som fem shampooer og en lammekølle koster.

Politiet tog den 31-årige kvinde med på stationen til afhøring, og hun fik afgjort sagen med en straksbøde.

Herefter fik hun lov til at gå igen.