En bålhytte til plejecenteret, et badehus, og et læringsrum på havnen, der skal lære om livet i havet.
19 småbyer i hele Region Sjælland får nu støtte til at sætte projekter i værk fra Nordea-fonden.
Projekterne skal skabe et stærkere lokalt fællesskab.
Det skriver fonden i en pressemeddelelse.
Et af de projekter, der får støtte, er Skamstrup Landsbyfællesskab, der har fået støtte til at skabe et byrum til gavn for syv små landsbyer i området syd for Mørkøv på Vestsjælland.
Området har i de senere år haft tilflytning af mange unge børnefamilier, og det er især denne målgruppe projektet rækker ud til.
Projektet forbinder forsamlingshuset, kirken, møllen, landsbyskolen og loppestalden, og kommer til at byde på en række nye aktivitetsmuligheder: naturlegeplads, legehus, bålhytte, fodboldområde, petanquebane, installation af parkbeiysning og anlæg af sti til Møllen.
Særligt helt små byer har ansøgt
Af landets 1.300 småbyer og mindre bysamfund har mere end to ud af tre søgt fonden om støtte med forslag til lokale aktiviteter til gavn for sammenhængskraften og det nære fællesskab. Og det er særligt de helt små byer, der har søgt og fået støtte fra Nordea-fondens Her bor vi-pulje.
Disse projekter modtager støtte i Region Sjælland
Bålhytte på Plejecenter Ortved - Støtte til at opføre en bålhytte på Plejecenter Ortved
Multihus i projekt Fuglebjerg - Støtte til etablering af et 120m² multifunktionelt hus i Fuglebjerg Multipark.
Aktiv i Rønnebæk Rønnebæk Bylaug - Støtte til et uderum målrettet børn og voksne i Rønnebæk.
Renovering af forsamlingshuset - Støtte til at renovere en tidligere gymnastiksal, så den kan indgå i Orø Forsamlingshus på Orø
Skamstrup Landsbyfællesskab - Støtte til et udendørs byrum med bl.a. naturlegeplads, legehus og bålhytte i Skamstrup
Makvärket Movement - Støtte til at etablere et bevægelsesrum og badehus i den gamle Knabstrup Keramikfabrik i Knabstrup.
Planetsti i Høng - Støtte til at etablere formidlingselementer på
Kløverstien i Høng for at få flere ud i naturen
Etablering af Boardwalk ved Gørlev Sø - Støtte til at etablere et boardwalk ved Gørlev sø
Fitness Søllested Søllested gymnastikforening - Støtte til etablering af udendørs fitness ved Højrebyhallen, som ligger centralt i Søllested
Naturrummet - Støtte til etablering af et hus, som kan fungere som
opholdsrum i naturen for foreninger og institutioner (
Renovering af grovkøkken - Støtte til totalrenovering af grovkøkkenet i Langø Forsamlingshus
OCR træning - Støtte til at opføre en udendørs og multifunktionel
fitnessplads (bl.a. forhindringsbane til Obstacle Race (OCR) træning) i Ejby
Det Blå Læringsrum - Støtte til at etablere et 'Blåt Læringsrum' med
legeplads, historisk formidling og vandlegessystem på havnen i Faxe Ladeplads
Naturlegeplads Strøby Fælled - Støtte til etablering af en naturlegeplads på Strøby Fælled ved Tryggevælde Ådal
Havbanken i Havhuset - Støtte til en grejbank og formidling om hav- og vandaktiviter i havnen i Havnebyen
Huset Askman - et besjælet fælleshus - Støtte til at renovere en lagerbygning mhp. at gennemføre aktiviteter og understøtte landsbylivet i Bjergsted
Eventyrligt legerum på folklore museet - Støtte til etablering af et legeområde på Stevns Folklore Museum i St. Heddinge
Samlingslade og tipi - til læring, leg og fællesskab - Støtte til at opføre en samlingslade og en tipi for spejdere i Højby
Lyndby Mastehus – Nationalparkport - Støtte til at opføre et mastehus ved Lyndby Strand.
Se hele listen her.
- Den lokale drivkraft lever i bedste velgående, og vi kan se, at beboerne ude i de små bysamfund er meget interesserede i at styrke lokale fællesskaber. Vi er utrolig glade for, at efterspørgslen på at styrke livet i det lokale er så stor - udendørs mødesteder, der tilgodeser mange forskellige brugere og interesser, er i den grad i fokus, beboerne vil enormt gerne gøre deres småby levende og attraktiv, siger Christine Paludan-Müller, uddelingschef i Nordea-fonden.
Syv ud af ti af modtagerne i denne sidste uddeling kommer fra bysamfund med under 1.500 indbyggere.
Nordea-fonden har over de seneste to år uddelt samlet 125,9 millioner kroner til de små lokalsamfund via Her bor vi-puljen.
Alt i alt har 113 projekter fået støtte i denne omgang. Af dem er 19 altså i vores område.
Projekterne tilgodeser især børnefamilierne med legepladser og andre udendørs rekreative områder.